True

De 7 dødssynder

Indenfor gasdetektor verdenen

 

I denne guide serie på 7 afsnit fra Crowcon, vil vi beskrive de 7 dødssynder indenfor gasdetekterings verdenen og konsekvenserne deraf. Crowcon og os hos D-S sikkerhedsudstyr håber at vi på denne måde kan hjælpe og ruste ledere og medarbejdere med at undgå disse konsekvenser og redde liv.

Dødssynd nr. 1 – kalibrering

Første guide i serien, skal omhandle kalibrering eller mangel på samme.

“Men den fungererede jo fint sidst”

Mange får ikke kalibreret deres gasdetektering udstyr af ren dovenskab. For at en gasdetektor stadig er sikker at bruge, skal den kunne måle nøjagtigt, og selvom den virkede fint sidst der var et udslip, kan den sagtens nå og blive dårlig til næste gang der sker et udslip, og det kan i værste fald ende fatalt.

Ydeevne og eksponering

Der er mange faktorer der kan have en påvirkning på gasdetektoren som påvirker ydeevne og nøjagtigheden. Disse kan f.eks være:

  • Ringe arbejdsvilkår

  • Overdrevne temperaturer eller fugtighed

  • Eksponering af kontamineret stoffer som silikone eller opløsningsmidler

  • Eksponering af for høje koncentrationer af gas

  • Mekanisk chok eller stress

Samtlige af disse forhold, kan være medvirkende til at en gasdetektor laver en unøjagtig måling, hvilket kan føre til at der ikke vil blive alarmeret ved udslip af giftige eller brændbare gasser.

Crowcons kalibreringstjekliste

Crowcon har lavet en enkel tjekliste med blot tre trin, for at kunne verificere og nulstille en gasdetektors reaktion.

  1. Det første trin er at nulstille gasdetektoren i frisk eller syntetisk luft. Ved frisk luft, skal være sikker på at den er frisk!

  2. Det andet trin er at udsætte gasdetektoren for en kendt koncentration af den gas den skal kunne måle

  3. Det tredje trin er at justere gasdetektoren indtil at den kan vise det korrekte niveau af gas.

Ekspert Dimensionen

Har man med brændbare gasser og flygtige organiske forbindelser, også kaldet VOC´er, at gøre, kan man være tvunget til at finde en anderledes metode til at kalibrere gasdetektoren på. Man kan bruge en gas der ligner den oprindelige man skal måle, til at kalibrere med og anvende en kryds kalibreringsfaktor til at bestemme nøjagtigheden af gasdetektoren.

Det er vigtigt at man følger fabrikantens anbefalinger og manualer. Men udover dette bør en dygtig bruger også vise omtanke for flow veje, flow hastigheder, tryk, temperatur, fugt, krydsfølsomhed, responstid for gas cellen og udledning af affalds gassen.

Kalibrering kan redde liv

Der findes mange forhold der kan skade nøjagtigheden af en gasdetektor og dermed sætte livet i fare for de medarbejdere der bruger dem. Disse forhold er afgørende for at medarbejderen forstår at den planlagt kalibrering kan være livreddende.

Det er dog lederen ansvar at sørge for at fremgangsmåden er hård, sådan at kalibreringen altid sker på de planlagte tidspunkter og at det bliver gjort korrekt.

Dødssynd nr. 2 - Manglende bump test

Anden guide i serien, skal omhandle manglende bump test.

Når en gasdetektor er tændt, vil man kun kunne se at batteriet og displayet fungere korrekt, alt det andet har man ikke en chance for at se om virker. En bump test er den eneste stabile måde at teste funktionen af gasdetektoren, og sikre sig at den virker rigtigt. Årsagerne til hvorfor at en bærbar gasdetektor pludselig ikke reagere på gas, kan være mange, og er nødvendigvis ikke noget brugeren opdager.

Bump test, hvorfor?

På gasdetektorer kan der opstår flere forskellige fejl, fra dag til dag, blandt andet:

  • Blokering af sensorer grundet skidt og snavs

  • Nedbrydning af alarmer eller andre elektriske dele grundet fysisk påvirkning

  • Hæmning af sensorer på grund af kontamineret rengøringsmidler

  • Forgiftning af katalysatoren ved f.eks. Hydrogensulfid

  • Udtørring af elektrokemiske sensorer ved høje temperaturer

Så hvis du vil være sikker på at din gasdetektor virker, så sørg for jævnligt at lave bump test på den.

Sikker med en simpel test

Man laver en basal bump test ved at udsætte gasdetektoren for en målegas. Hvis den ikke reagere på denne målegas, virker den ikke optimalt. Det er en nem og hurtig test at udføre, så man kan spørge sig selv, hvorfor folk ikke laver en regelmæssig bump test.

Nogle af grundene kunne være følgende:

  • At folk synes det tager for lang tid at udføre testen

  • Folk tror at det er for svært og kræver træning at lave testen

  • Målegassen til formålet koster penge

  • Som det er nu er der ingen lovgivning om at man skal udføre testen

Nem test

Hvis man skal lave en mere omfattende bump test, kan det blive lidt mere indviklet. Dog tager det typisk blot 20-30 sekunder at udføre testen. Det er mindre tid end man ville bruge på at tage resten af ens udstyr på.

En omfattende bump test kan kræve lidt eller slet ingen træning, og nogle gasdetektorer er udstyret med et delvis eller fuld automatiseret system der kan udføre testen for en. 

Bump test, hvornår?

Hvor ofte du skal teste din gasdetektor kommer an på producentens anbefaling, og hvor ofte man bruger enheden. Efter november 2010 er EN60079-29 del 1 blevet tilpasset i henhold til ATEX-direktivet 94/9/ EF (2014/34/ EU). Det betyder at bærbare gasdetektorer, der måler brændbare gasser, skal have en funktionskontrol med målegas før hver brugs dag.

Det er dog vigtigt at huske på at faste bump test ikke mindsker behovet for at inspicere, kalibrere og servicere gasdetektorer ofte af en uddannet tekniker, og det samme den anden vej rundt - kalibrering og servicering eliminere ikke behovet for bump test.

Dødssynd nr. 3 - Anvendelse af det forkerte udstyr

Tredje guide i serien, skal omhandle anvendelse af det forkerte udstyr.

Der findes forskellige gasdetektorer, alt efter hvad de skal bruges til. Ens hensigt kan være nok så god, men hvis man bruger den forkerte gasdetektor kan det ende fatalt.

Vælg den rigtige sensorteknologi

Når man skal vælge hvilken sensortype ens gasdetektor skal have, er det vigtigt at vide hvilke gasser den skal kunne detektere. Miljøet omkring gasdetektoren kan have alvorlig effekt på sensorens ydeevne. Gennemtænk derfor valget af sensorer til brandfarlige gasser.

  • Pellistorer er almindeligt brugt til at detektere brandfarlige gasser, som brint og kulbrinter. Man kan dog risikere at sensoren bliver forurenet eller miste kapacitet hvis den bliver eksponeret for f.eks. silikone eller svovlbaserede forbindelser. Kan man ikke forhindre at gasdetektoren kommer i forbindelse med dette, vil en IR-sensor være et bedre valg til disse omgivelser.

  • Husk at tænke over kryds følsomme gasser. En IR-sensor vil være god til detektering af kulbrinter, den vil dog ikke have mulighed for at måle hydrogen. Hvis man har brug for det, skal man vælge en elektrokemisk sensor. Kulilte kan krydsreagere med elektrokemiske hydrogen sensorer som kan give en upræcis læsning. Er tilfældet at der både er kulilte og hydrogen til stede, skal man overveje at bruge en pellistor til måling af hydrogen. 

Vælg udstyr efter forholdene

Offshore-miljøer er et rigtig godt eksempel på dette. I disse miljøer med voldsomme temperaturer, stærke vinde, havvand, is og høje salt niveauer, er det vigtigt at man bruger gasdetektorer der er fremstillet i velegnet materialer.

Gasdetektor hoveder skal være i rustfrit 316 stål. Bruger man andre kvaliteter af metaller vil man ende med et produkt der irre af saltvandet i havet, og derfor har brug for udskiftning af sensoren ofte.

Lukkede rum

Har man adgang til et lukket rum, Confined Space Entry også kaldet CSE, vil man være nødt til at have specielt udstyr. En gasdetektor uden pumpe eller aspirator, kan kun måle de gasser der er i nærheden af gasdetektoren. Skulle man have behov for at tage en prøve fra det lukkede rum, kan man bruge en pumpe til at udtage en prøve. Dette gør at man kan sikre medarbejdere i at træde ind i et rum med farlige forhold.

Dødssynd nr. 4 - Manglende træning

 Fjerde guide i serien, skal omhandle manglende træning. 

At holde sine medarbejdere opdateret og uddannede er vigtigt, så sørge man for at udstyret bliver brugt og vedligeholdt på den korrekte måde.

Hver gasart udgør sin egen fare

Alle gasarter optræder forskelligt. Der er nogle der kan brænde, nogle er brandnærende, mens andre er giftige. Ved de giftige gasarter er det vigtigt at huske på at de kan udgøre en øjeblikkelig fare, selv om man kun komme i berøring med meget lidt, kan det give langsigtet helbredsproblemer.

Da gas opføre sig forskelligt fra hinanden, er der også nogle gasarter der vil stige til vejrs ved udslip da de er lettere end luft, og andre vil falde til jorden da de er tungere end luft. Husk derfor at placere gasdetektoren alt efter hvordan gassen vil fordele sig.

Gasdetektor pleje

Rengøring: Det vigtigste råd når det kommer til rengøring, er at man holder sig langt væk fra rengøringsmidler indeholdende silikone, som f.eks. kulbrinte baserede smøremidler. Disse rengøringsmidler vil kunne forurene sensorerne på gasdetektoren som vil give forkerte aflæsninger.

Bump test og kalibrering: For at sørge for at ens gasdetektor til enhver tid måler og aflæse korrekt, er det vigtigt at udføre jævnlige korrekte bump test og kalibrering. Tjek op på hvilken detektor du har, nogle har nemlig et automatiseret system, som kan udføre disse test for en. Det vil kun kræve meget lidt træning at lære at bruge det automatiserede system.

Service og vedligeholdelse: Når gasdetektoren skal have et service og igennem et vedligeholdelsestjek, skal dette udføres af en certificeret og uddannet tekniker. Kun sådan kan man sikre sig at produktet vil fungere problemfrit efterfølgende.

Dødssynd nr. 5 - Introduktion til andre faldgrupper

Femte guide i serien, skal omhandle en introduktion til andre faldgrupper.

På arbejdspladser hvor der er behov for en gasdetektor, er farlige nok i sig selv. Gasdetektorer er ofte årsag til ikke gas relateret ulykker. Efter mange forbedringer inden for gasdetekterings teknologier, kan disse undgås. Læs med her og lær om tre faldgrupper og hvordan du kan forhindre dem.

Eksternt display

Mange gasdetektorer er placeret steder hvor det er vanskeligt at komme til dem, uden at udsætte sig selv for fare hvis der er sket et udslip. Det kan f.eks. være i kanaler, højt oppe, under gangbroer eller andre steder med svær tilgængelighed. Har man en gasdetektor med en ekstern skærm, vil man kunne forhindre at udsætte sig selv for fare, men uden at mindske hvor gasdetektoren er bedst placeret for at registrere gasudslip. Skærmen kan placeres så man nemmere kan aflæse gasdetektoren.

Plug & play sensorer

Når man placere en stationær detektor er de ofte placeret sådan at en kalibrering vil blive risikabel og svær at udføre på en forsvarlig måde. Da en kalibrering af gasdetektoren skal ske mindst hver 6. måned, er det vigtigt at dette kan udføres ordentligt. Målegassen skal være tæt på detektor hovedet for at opnå den mest korrekte kalibrering. Mange nyere gasdetektorer har fået et nyt teknologi system der bruger Plug & play sensorer. Med disse kan man hurtigt og nemt afmontere sensorerne og bringe dem til et sted hvor kalibreringen kan ske i et sikkert miljø.

Foreløbig overvågning af områder

Har man en gasdetektor der er koblet til ledning, kan denne også være en risiko. Skal man arbejde et sted hvor der ikke er overvågning med en gasdetektor, kan det derfor være en idé med en midlertidig overvågning. Med denne løsning opnår man både fleksibilitet og en beskyttelse her og nu, samt at man kan bruge det trådløst i ATEX zoner.

Pas på dig selv

Selvom en midlertidig og fleksibel løsning virker som en god ide her og nu, så kan det være langt bedre at få installeret en permanent gasdetektor. På den måde er arbejdspladsen hele tiden beskyttet mod ulykker som skyldes gas. 

Dødssynd nr. 6 - At ignorere alarmer

Sjette guide i serien, skal omhandle at ignorere alarmer.

Arbejder man et sted hvor alarmen ofte kan gå i gang, måske endda med falsk alarm, kan dette medføre så stor irritation for medarbejderen at der bliver slukket for udstyret. Dette kan i værste tilfælde medføre fatale konsekvenser.

Held i uheld

Et af eksemplerne på hvor galt det kan gå når man ikke følger producentens anvisninger for korrekt installation og forholdsregler ved alarm, kunne ses i et laboratorium hvor der blev anvendt nitrogen. Myndighederne blev bedt om tjekke op på laboratoriet. En ilt detektor var gået i gang med at alarmere medarbejderne om at noget var galt, men i stedet for lytte til detektoren og tage deres forholdsregler, valgte medarbejderen at afbryde strømmen til kontrolpanelet, hvilket normalt ikke ville have været muligt. Konsekvenserne af denne handling blev at laboranterne endte med at falde om grundet iltmangel. Heldigvis blev de alle reddet ud inden det endte fatalt.

Hold detektoren fri

Der findes mange eksempler på det modsatte af en gasdetektor der konstant giver alarm, nemlig dem som ikke får givet alarm. På én arbejdsplads havde man af en ukendt grund valgt at sætte tape over reset knappen på styresystemet, så denne blev trykket ned konstant, hvilket resulterede i et system der ikke kunne aktivere alarmen. Skulle uheldet have været ude med et gasudslip, havde systemet ikke kunne hjælpe medarbejderen med at nå i sikkerhed i tide.

Nogle vælger også at sætte pap kopper hen over sensoren, og på den måde også blokere for muligheden for at detektoren kan slå alarm ved et gasudslip.

Hold derfor altid din detektor og styresystemet frit så det kan opfange gasser.

Livsfarligt miljø

På et andet laboratorium hvor der blev arbejdet med kvælstof, opstod der en lækage af dette. Både detektoren og alarmen virkede. Kontrolpanelet viste gennem vinduet at iltniveauet var nået ned på faretruende 13%. Ingen af medarbejderen tog alarmen seriøst, og de blev først evakueret da en servicetekniker valgte at informere lederen om problemet.

Korrekt indstillet alarm

Arbejder man et sted hvor alarmen går så tit at medarbejderen til sidst vælger at ignorer den, skal denne situation løses. En del dødsfald kunne have været undgået før i tiden, hvis alarmer ikke var blevet ignoreret.

Fabrikanten har nogle indstillinger til deres alarmer som de fleste medarbejdere vælger at holde sig til. Dog viser det sig ofte at disse indstillinger ikke er egnede til alle arbejdsmiljøer der har med giftige gasser at gøre. Man skal derfor være opmærksom på om alarm niveauet skal ændres.

Hold styr på alarmerne

Skulle en alarm gå af, er det vigtigt at man får undersøgt hvad det var der i første omgang satte alarmen i gang. Er det en falsk alarm der er gået i gang, kan udstyret være i stykker eller alarm niveauet er indstillet forkert. Uanset hvilken grund der er skyld i det, skal situationen genoprettes. Man må aldrig stole på at ens sanser er stærke nok til at kunne fastslå om der er gasudslip.

Dødssynd nr. 7 - At ignorere målinger

Syvende og sidste guide i serien, skal omhandle at ignorere målinger.

For ikke så længe siden, kunne man læse historien om en oliearbejder der blev fundet livløs oven på en åben luge. Det tragiske ved denne hændelse var at medarbejderen kunne have reddet sig selv, hvis han bare havde ville kigge på sin gasdetektor.

En overset hændelse

Samme mand var tre uger før sin død, taget til lægen da han var blevet dårlig efter en prøveudtagning fra en lignede luge. Hans symptomer forsvandt dog hurtigt igen, og han blev udskrevet uden yderligere undersøgelser. Da man efter hans død undersøgte hans gasdetektors log, kunne man se at han var blevet udsat for iltmangel i 5 minutter. Den første gang var han blevet udsat for et ilt niveau helt ned på 10%, og da han blev fundet livløs var iltniveauet forsvundet helt ned på 7%. Alt under 19,5% bliver betragtet som et lavt niveau.

Man kan derfor nemt komme til at tro at manden måske havde ignoreret sin gasdetektor alarm (Se Dødssynd nr. 6) Havde hans første episode hvor han blev dårlig, blevet undersøgt grundigere og hans log gennemgået, kunne man efter al sandsynlighed have reddet hans liv. 

Hold dig opdateret

Langt de fleste både stationære og bærbare gasdetektorer kan logge og gemme deres data fra de omgivelser de er i. Man vil som ofte bruge disse data til at kigge efter tendenser i specifikke miljøer og på den måde hjælpe arbejdspladser med at øge deres sikkerhed. 

På visse arbejdspladser, f.eks. dem der har med mad- og lægemiddelproduktion at gøre, er det en standard at man bearbejder data fra miljøet.

Kend mønstrene

Man kan fra tid til anden opleve at visse datapunkter bliver spredt uregelmæssig, hvilket kan indikere at et forløb ikke er under kontrol.

Listen nedenunder er ikke fuldkommen, men giver et overblik over hvilke data der kan bruges til forstå og kende mønstre så man kan forebygge hændelser før de sker.

En bestemt hændelse kan f.eks. være forbundet med:

  • En hændelse hvor der er vagtskifte eller der er blevet tændt/slukket for maskinerne

  • Er lokationen et sted med ventilation eller luge, hvor der kan opleves et anderledes klima

  • Er der personer til stede der kan gå ind og påvirke datapunkterne

Undgå ulykker i stedet for at helbrede

Med en konstant udvikling i teknologien der gør det nemt at logge og gemme dataene fra gasdetektorerne, kan man formode at myndighederne i fremtiden vil stille større krav til virksomheder der bruger dette for at forbedre sikkerheden.

# Arbejdsmiljø

Andre populære artikler

Artikler

Lær mere om PPE og abonner på vores artikler her.

Del dette indlæg

GHS faresymboler i hjemmet og på arbejde
Kend dine faresymboler
app-image

To install this Web App in your iPhone/iPad press pwa-icon and then Add to Home Screen.

Sikkerhed for alle

Hold dig sikkert opdateret med seneste nyheder og viden indenfor PPE og arbejdsmiljø