True

Arbejdsrelateret eksem

Får du eksem på dine hænder når du arbejder?

Hvad er eksem?

Eksem kan komme overalt på kroppen og fremstår som et kløende udslæt der kan bestå af rødme, blærer, hævelse, revner og skæl. Mange mennesker når at opleve en eller anden form for eksem i løbet af deres liv. Oftest er det i de unge år, at man første gang stifter bekendtskab med eksem, som børneeksem og astma eksem. 

Eksem kan opstå både af indefrakommende forhold som ens genetik, hvilket kan give atopisk og/eller skæleksem, men det kan også opstå af udefrakommende forhold, der kan give kontakteksem, ved kontakt med fødevarer, rengøringsartikler med mere.

Til sidst i artiklen forklarer vi de forskellig typer eksem: Atopisk eksem (Indefrakommende forhold), Skæleksem (Indefrakommende forhold), Kontakteksem (Udefrakommende forhold)

Eksem og job

I Danmark (tal fra 2007 til 2017) havde mindst 20% af befolkningen kontakteksem, dette er en fordobling af de blot 10% man efter undersøgelser kunne påvise havde kontakteksem tilbage i 2006. 

Oftest rammer eksem tidligt for voksne, som bliver hyppigere ramt når de er mellem 25  og 36 år. De voksne rammes også oftere da der har været mange bølger af allergifremkaldende stoffer som er blevet fundet i diverse rengøringsmidler og kosmetik. 

Oven på coronaen, hvor også børn og unge har haft skulle vaske hænder meget oftere end normalt, ser man nu en kraftig stigning i antallet af personer der får kontakteksem. Eksemet viser sig ved et kløende og smertende udslæt, samt revner og sprækker i huden som kan medføre en betændelsestilstand i eksemet. Man får denne form for eksem når huden bliver udsat for flere påvirkninger og belastninger end den kan håndtere.

1 ud af 5 får eksem på jobbet

Når det kommer til den arbejdsbetingede eksem, vil denne næsten altid opstå på hænderne først. Tal fra arbejdstilsynet viser at mere end hver femte lønmodtager lider af hudallergier og andre hudproblemer, som følge af deres job. Dette påvirker rigtig mange mennesker på daglig basis og i gennemsnit mister lønmodtageren knap ni arbejdstimer om måneden og op til 12.000 kroner om året, på grund af eksem.

Det største problem findes i brancherne som sundhedsvæsnet, frisører, slagterimedarbejder, rengøringspersonale, blomsterhandlere, håndværkere og bagere.

I disse brancher er der størst mulighed for at komme i daglig kontakt med elementer der irritere huden og til sidst vil medføre en eller anden form for eksem og udslæt. Disse elementer kan være alt fra vand og sæbe, over hårfarver og konserveringsmidler, til naturlige stoffer som mel.

Forebyg håndeksem - det kan ikke helbredes

Når først du har udviklet eksem, som er en allergisk reaktion, slipper du aldrig af med det. Det kan ligge i dvale og være uaktivt hvis du beskytter dig imod de ting du ikke kan tåle. Men langt størstedelen af dem der får eksem, ender med at skifte branche for at komme væk fra de elementer der er årsagen til eksemet. Dette gør desværre at mange vil opleve en forringelse i livskvaliteten, da de oplever at den drømmeuddannelse de har taget for at arbejde med netop deres fag ikke længere kan bruges, i forhold til dem som bliver i deres arbejde på trods af daglige smerter og gener. Der er heller ikke en garanti for at ens eksem forsvinder ved at skifte branche.

Eksem kan ende med at have meget store konsekvenser for dit liv og hverdag. Det er derfor utroligt vigtigt at du husker at forebygge, hvor og hvad der kan forebygges. Og du holder øje med selv de mindste forandringer i huden og reager på dem, så du kan komme til lægen og forhåbentligt få taget det i opløbet. De første tegn du kan holde øje med er tør hud, som bliver rød og begynder at klø og skalle af. Og så kan du forebygge.

Forebyg eksem på når du arbejder

  • Brug af det rigtige håndværn
    Der findes handsker til enhver opgave. Du skal bare finde den rigtig til dig og dit arbejde. Brug handsker selvom du kun skal lave en lille opgave. Men husk også at tage dem af hvis du ikke har brug for dem. 

  • Husk at holde hænderne varme om vinteren
    Kulde er utrolig hårdt ved vores hud og i særdelshed hænder, som ofte er ekstra udsatte når vi arbejder. Bliver huden udtørret og slidt af kulden, bliver den naturlige beskyttende barriere nedbrudt. Og så vil den være ekstra modtagelig for skadelige eller irriterende stoffer.  

  • Brug gerne en bomuldshandske under dit håndværn for at undgå fugtige hænder
    Fugt påvirker huden og dens naturlige beskyttende barriere ligeså meget som kulde gør. Derfor skal du være ekstra påpasselig hvis du let kommer til at svede når du har handsker på. Bomuldshandsker inden i den beskyttende handske er den bedste løsning. Du skal bare huske at skifte bomuldshandsken når den bliver fugtig.

  • Når du vasker hænder, så gør det i køligt vand og husk at skylle og tørre dem godt
    Når du bruger varmt vand til håndvask, åbner hudens porer sig lidt. Dette øger muligheden for at optage stoffer gennem huden. Desuden er hudens naturlig beskyttende barriere bla. fedt baseret. Og varmt vand opløser som bekendt bedre fedt end koldt vand. Sæbe er fedtopløsende og udtørrende og kan virke voldsomt irriterende på huden hvis ikke man får skyllet alle rester af. Og igen...undgå at gå rundt med fugtige hænder, så tør dem godt.

  • Du må meget gerne bruge alkoholbaseret håndsprit i stedet for sæbe hvis hænder ikke er synligt snavsede
    Håndsprit kan også virke udtørrende. Derfor er det tilsat fugtgivende gel i mange typer håndsprit. dette går dem også mindre flydende og derfor lettere at bruge. 

  • Få skaffet en god og fed fugtighedscreme uden parfume
    Uanset hvor meget du passer på, kan du ikke undgå at dine hud bliver udtørret. Den enkleste og mest effektive måde at beskytte og genopbygge den er ved flere gange i løbet af dage at bruge en god fed fugtighedscreme - uden parfume! Nogen vælge ar gøre det til en vane altid at smøre hænderne efter hver håndvask. Derfor vælger mange arbejdspladser også at stille en håndcreme ved siden af håndsæben, til deres medarbejderne.

  • Husk også at passe på dine hænder uden for jobbet
    Sidst men ikke mindst. Alle gode råd og måder du kan beskytte dine hænder, gælder også der hjemme og i din fritid.

Hvordan finder jeg den rigtige handske for mig?

Begynd med at snakke med din arbejdsgiver. Han skal stille personlige værnemidler til rådighed for dig. Er du stadig i tvivl eller vil du gerne vide mere om handskevalg kan du læse mere i nogen af vores andre artikler. Fx gennemgår artiklen Håndværn - Alt om håndværn og handsker, alt du skal vide og overveje når du vælger arbejdshandsker.

Har du mere brug for noget konkret viden om fx de forskellige EN normer indenfor handsker kan du få meget nyttig viden i disse artikler:
EN 374:2016 - Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer - Hvordan du læser og forstår EN normen
EN 388 - handsker som beskytter mod mekaniske risici - Hvordan du læser og forstår EN 388 normen
EN 407:2020 - handsker som beskytter mod varme - Lær EN 407:2020 standarden at kende

Atopisk eksem (Indefrakommende forhold)

Atopisk betyder “anderledes tilstand”. Atopisk eksem dækker som regel over børneeksem og astma eksem som er arvelige sygdomme og oftest ses i forbindelse med astma og høfeber.

Har man været udsat for en af disse eksemer, er der en ret stor sandsynlighed for at man vil kunne få en af de andre eller viderebringe en af dem til sine børn. 

Bliver man ramt af atopisk eksem vil det som oftest optræde inde for det første leveår. Her vil man oftest kunne se det på kinder og op ad siderne på arme og ben. Dog vil eksemen flytte på sig, og man vil efter 2-års alderen kunne opleve at det oftest vil sidde i knæhaser, albuebøjninger samt hånd og ankelled

Atopisk eksem (indefrakommende forhold)
Skæleksem (indefrakommende forhold)

Skæleksem (Indefrakommende forhold)

Skæleksem, er som navnet lyder, skællet eksem. Det er en af de hyppigste former for eksem og er oftest en kronisk sygdom.

Det ses som regel i områder på kroppen med mange talgkirtler såsom hovedbunden, ansigtet, brystet og ryggen. Hos spæd og småbørn vil eksemet som regel sidde i hovedbunden og kaldes for arp.

Skællene er enten gule og fedtede eller hvide og tørre. Piller man skællene af vil opleve at huden er rød og lettere irriteret

Kontakteksem (Udefrakommende forhold)

Har man haft kontakt med visse elementer som vand, sæbe, fødevarer, opløsningsmidler eller skæreolie over en længere periode og i større mængder, er der en sandsynlighed for at man kan få irritativ kontakteksem. 

Man kan også få en allergisk kontakteksem. Denne form opstår hvis man kommer i kontakt med for eksempel nikkel, parfume eller konserveringsmidler som er fundet i kosmetik og rengøringsmidler og man er allergisk over for en eller flere af tingene.

Med kontakteksem, vil det første symptom opstå på det sted som har været i berøring med elementet. Oftest vil det være på hænderne eller i ansigtet, eksemet kan dog sprede sig, hurtigt, til resten af kroppen

Kontakteksem (udefrakommende forhold)
# Håndværn Arbejdsmiljø

Andre populære artikler

Artikler

Lær mere om PPE og abonner på vores artikler her.

Del dette indlæg

Arbejde i højden med sikkerhed
Få 10 gode råd her
app-image

To install this Web App in your iPhone/iPad press pwa-icon and then Add to Home Screen.

Sikkerhed for alle

Hold dig sikkert opdateret med seneste nyheder og viden indenfor PPE og arbejdsmiljø