40 gode sikkerheds tip

PPE kursus

Ændringer på arbejdspladsen kan føre til at der skal nye PPE kurser til, da det gamle kan blive forældet. Ændres der i typen af det PPE der bruges på arbejdspladsen, skal et nyt kursus også til, for at undgå at medarbejderens viden om PPE bliver utilstrækkeligt

Kommunikations program

For at få et effektivt kommunikations program om farerne på arbejdspladsen, skal denne omfatte en skriftligt plan, etiketter på farligt materiale, samt datablade for disse, og korrekt uddannelse af medarbejderen

Certificering

Når medarbejderen har været på PPE kursus skal arbejdsgiveren sørge for at der bliver lavet en skriftlig certificering der kan bekræft at medarbejderen har modtaget den relevante undervisning. Certificeringen skal indeholde navnet på medarbejderen, datoen for uddannelsen og emnet for certificeringen

PPE træning

Ifølge arbejdstilsynet er det arbejdsgiverens pligt at sørge for at hver eneste medarbejder der skal bruge PPE i deres arbejdsgang, bliver trænet op i det. Træningen skal både omhandle hvornår og hvordan man skal bære personlige værnemidler (PPE), hvordan man justeres ens PPE, hvilke begrænsninger udstyret har, samt den korrekte pleje og vedligeholdelse af udstyret

PPE udstyr

Når udstyr der høre under PPE har været i brug, er det vigtigt at man husker at desinficere det og gøre det rent og klar inden den næste medarbejder får det udleveret

Risiko miljøer

Arbejder man i miljøer hvor der er en risiko for at få stød, er medarbejderen forpligtet til at bære sekundært beskyttelsesudstyr, såsom ansigtsskærme i forbindelse med arbejdet

Øjenværn eftersyn

Eftersyn af øjenværn skal ske ofte og på regelmæssig basis. Slidte, sved gennemvædet, løse eller snoede pandebånd holder ikke ens øjenværn ordentlig på plads og i den rigtig position og kan skabe farlige situationer. 70% af alle øjenskader opstået på arbejdspladsen sker på grund af faldende objekter eller gnister der rammer øjet. Øjenskader på arbejdspladsen koster hvert år flere hundrede tusinde kroner i tabt produktionstid, arbejdserstatning og medicinske udgifter

Hovedværn

Hovedværn er påkrævet hvis der er en risiko for at medarbejderen kan få genstande i hovedet, eller hvis der er eventuel kontakt med elektriske farer. Det mest almindelige hovedværn er de hårde sikkerhedshjelme

Opbevaring af hovedværn

Sikkerhedshjelme bør aldrig opbevares i bagruden af køretøjer eller andre steder hvor den kan blive udsat for sollys og ekstrem varme. Dette kan være med til at udtørre hjelmen på ydersiden og få den til at revne

Udskiftning af hovedværn

Sikkerhedshjelme bør udskiftes ved synlig skade eller hvis den har været udsat for en stor påvirkning uanset om der er en synlig skade eller ej

Nedbrydning af hovedværn

Maling, fortyndere og etiketter kan forårsage nedbrydning af sikkerhedshjelme. Sørg for at inspicere hjelmen dagligt for at forlænge dens brugstid

Kemikalier

Da kemikalier der bliver absorberet gennem huden er den oftest sete sygdom der ses på arbejdspladser, er det vigtigt at huske at beskytte alle udsatte steder ordentligt. Dette kan både være hænder, ansigt og krop

Kemikaliedragte

Kemikaliedragte bør vælges ud fra kvantitative kriterier. Det gælder blandt andet kontakttid, gennembrudstid, penetration og nedbrydning. Det er vigtigt at huske på at intet materiale kan beskytte mod alle kemikalier, kemiske kombinationer eller langvarig kemisk eksponering

Ørepropper eller ørekopper

Arbejdsgiveren er forpligtet til at give medarbejderen et valg mellem ørepropper eller ørekopper og skal hjælpe dem med at finde den bedste løsning, alt efter hvilket arbejdsmiljø den enkelte medarbejder befinder sig i til daglig. Flere tusinde mennesker bliver dagligt udsat for skadelige støjniveauer på deres arbejde uden den rigtige beskyttelse

Høreværn

Det er påkrævet at medarbejderen bruger høreværn hvis denne skal arbejde i støj på over 85 decibel over en otte timers periode. Det er dertil vigtigt at man bliver høretestet regelmæssigt at uddannede fagfolk

Høje lyde

Høje lyde kan nedsætte produktiviteten grundet manglende koncentration og øget stress. Høretab kan desuden også føre til andre skader på grund af en hæmmet evne til at høre diverse advarsel signaler

Sikkerhedssko

Arbejder man i miljøer med et ujævnt terræn, ville det mest oplagte være at have sikkerhedssko med antiskrid sål på. Disse sko vil dog kunne være til mere fare end gavn, hvis arbejdet foregår på et glat gulv eller overflade, da disse sko ikke vil kunne få nok trækkraft til at holde en stående

Tåkappe

Nogle sikkerhedssko indeholder metalplader for at forhindre sår forårsaget af at træde på skarpe genstande. 

Brug gerne tåkapper af stål, aluminium, eller plast. Disse kan købes så de kan bæres ude på den almindelige sko, for at beskytte medarbejderens fod mod stød og slag

Testning af håndværn

For at kunne teste håndværn mest effektivt, kan man fylde vand i produktet og derefter kigge om der skulle være utætheder

Korrekt håndværn

Medarbejdere er mere tilbøjelige til at benytte det korrekte håndværn, hvis de er behagelige at have på og arbejde i, samt kommer i farver der virker attraktive, i forhold til typiske håndværn

Iførelse af håndværn

Medarbejderen skal lære hvordan man tager håndværn rigtigt af og på. På den måde reducere man risikoen for at huden kommer i kontakt med farlige kemikalierester der kan sidde fast på handsken

Stof til håndværn

Der findes desværre intet enkelt stof som kan beskytte en mod alle de farer der kan være på en arbejdsplads. Det kan derfor blive nødvendigt at bære flere forskellige slags håndværn på arbejdet, og til tider forskellige slags over hinanden. Stoffet til det håndværn der skal bruges, kan vælges baseret på det kemiske, termiske, punkteringen eller ledningsevnen

Høje temperature

Bliver medarbejderne udsat for, for høje temperaturer i længere tid, kan de ende med at miste koncentrationen hvilket kan føre til alvorlige ulykker, fordi de blive syge, besvimer og i værste fald kan dø

Uld og bomuld

Uld og bomuld der er blevet kemisk behandlet, bør bæres når brandsikkert tøj er påkrævet

Arbejdspraksis

Både arbejdsgiver og medarbejdere skal instrueres i arbejdspraksis for at undgå risikoen for varmestress. Dette omfatter tilgængeligheden af drikkevand i nærheden af arbejdsområdet, faste pauser og at sørge for at tungt arbejde bliver gjort på de køligste tider på arbejdsdagen

Åndedrætsværn

Der findes to hovedtyper af åndedrætsværn. Den ene er luftforsynende og den anden er filtrerende. Sørg for at finde ud af hvilken type af åndedrætsværn der vil være bedst egnet til netop din opgave

Ilt niveau og toksicitet niveau 

Det første skridt man skal tage for at forhindre død og personskade i lukkede rum, er at identificere de områder hvor der kan være risiko for lavt ilt niveau eller for højt toksicitet niveau, og overvåge disse områder regelmæssigt

Gasudslip

Hvis der er risiko for at der kan ske gasudslip på arbejdet, er det vigtigt at have et gasdetekterings system, som kan udløse diverse ventilations ordninger, samt give alarm til de medarbejdere der har brug for det

Sikkerhedsnet

Et sikkerhedsnet skal være så tæt på den arbejdende som muligt, og må ikke være mere end 1 meter under vedkommende. Sikkerhedsnettet skal efterses for huller og svagheder mindst én gang om ugen

Faldsikringsudstyr

Arbejdstilsynet siger at arbejdsgiveren skal stille egnet faldsikringsudstyr til rådighed når der skal arbejdes i højden og man ikke kan sikre medarbejderen mod fald på andre måde med for eksempel rækværk, stillads eller lift. Hver enkelt arbejdssituation kræver en konkret vurdering for at vurdere om faldsikring skal bruges og hvad denne faldsikring skal være

Huller

Bliver arbejdet udført et sted hvor der er huller i gulvet, skal disse dækkes og afspærres så man ikke risikere at falde i dem. Er der gangbroer med åbne sider, skal der opstilles rækværk for at forhindre fald

Teleskop mopper

Brug teleskop mopper for at give medarbejderen den fordel at kunne justere stangen så den passer til højden på medarbejderen. På den måde kan man undgå og formindske rygbelastninger og dertil kommende skader

Ergonomi

Sørg for at indarbejde så meget ergonomi i de daglige arbejdsrutiner som muligt. På den måde sørger man for at medarbejdere og ting interagere på den mest effektive og sikre måde. Dette er med til at skabe et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø

Ergonomiske risikofaktorer

De ergonomiske risikofaktorer omfatter alle former for stress der påføres kroppen som følge af gentagen arbejdsaktivitet. Dette kan blandt andet være tung løft, at skubbe og trække, og endda gentagne håndbevægelser

Førstehjælp

Ligger arbejdspladsen langt fra et hospital, er det vigtigt at minimum én og rigtig gerne flere på arbejdspladsen er uddannet i førstehjælp, så de kan give øjeblikkelig hjælp, skulle uheldet være ude

Nød handlingsplan

Sørg for at der er oprettet en nød handlingsplan for at sikre at medarbejderne er beskyttet i en krise. Funktionen i at have førstehjælps programmer på arbejdspladsen er at sørge for at medarbejderne er uddannet i hvordan man afhjælper grundlæggende nødsituationer og yder den rette førstehjælp mens der ventes på professionelt hjælp

Farerne på arbejdspladsen

Det er vigtigt at der bliver foretaget en vurdering af farerne på arbejdspladsen. Disse fare kan omfatte stød, varme, kemikalier, støv og optisk stråling. Ved en vurdering skal der ses på hvor store farerne er ved almindelig og daglig arbejdsgang, og derudfra skal der laves en plan for at forebygge og forhindre skader og ulykker

Statistikker over skader

På arbejdstilsynets hjemmeside kan der ses statistikker over skader på arbejdspladser og ud fra det kan man lave et førstehjælps program der passer specifikt til arbejdspladsen

Vand

Der skal både være varmt og koldt vand tilgængeligt på arbejdspladsens badeværelser. Alt vand på arbejdspladsen skal kunne bruges i et madserverings område eller til at vaske hænder i