True

God Lockout - Tagout øger sikkerheden

Hvordan i øger arbejdssikkerheden med et Lockout / Tagout program

Hvad er Lockout/Tagout?

Lockout/Tagout er en planlagt sikkerhedsprocedure, som indebærer at energiforsyninger på anlæg og maskiner aflåses og afmærkes forsvarligt, mens vedligeholdelsesarbejde eller reparation udføres.

Denne sikkerhedsprocedure beskytter medarbejdere mod de risici, som startede maskiner eller elektricitet udgør.

Kort sagt: Lockout/Tagout redder liv!

Lockout - Tagout er tit forkortet og omtalt LO/TO eller som LOTO.

Lockout Tagout

Formålet med Lockout/Tagout

En fornuftig og ansvarlig sikkerhedsprocedure med LO/TO hjælper med at:

  • Sikrer medarbejdere og udstyr.

  • Synliggør det igangværende arbejde og minimere derved risikoen for utilsigtet genstart af maskineri og/eller anlæg.

  • Nedsætter risikoen for arbejdsulykker og deraf følgende omkostninger.

  • Forkorter driftsstop-tiden og forhøjer dermed produktiviteten.

  • Reducerer direkte og indirekte omkostninger forbundet med driftstop til f.eks. reservedele samt arbejdsløn.

  • Signalerer arbejdssikkerhed og ansvarlighed.

Gældende lovmæssige krav for LOTO

  • Regler vedr. tekniske hjælpemidler - Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. December 1992 - fastslår følgende:
    "Under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse og lignende af et teknisk hjælpemiddel skal dette, så vidt det er muligt af hensyn til det pågældende arbejde, være standset og på en effektiv måde være sikret igangsætning".

  • EU-direktiv 89/655 angiver mindstekravene for sikkerhed og sundhed ved brug af udstyr. Paragraf 2.14 fastslår: 
    "Alle former for udstyr skal forsynes med klat synlige anordninger, med hvilke de kan separeres fra hver eneste energikilde"

  • European Standard EN 1037 omhandler sikkerhedsudstyr og foranstaltninger vedrørende den energi-mæssige isolation af maskiner og effektafsættelsen for at forhindre farlig udstyr i at genopstarte. Normen sikrer en tryg og sikker behandling inden for et risikobetonet område. CEE 89/455 beskriver minimumsregler for sikkerhed og beskyttelse af medarbejdere ved servicering af industrielt udstyr.

Hvorfor have et Lockout/Tagout program?

En Lockout-plan reducer arbejdsskader og omkostninger

Europæiske statistikker viser at 10 til 15% af alle fatale arbejdsulykker er relateret til vedligeholdelsesarbejde.

Almindelige skader inkluderer knoglebrud, rifter, amputationer, forbrændinger og elektrisk stød.

Bøder og omkostninger som følge af manglende lockout-plan, kan blive skyhøje.

Lockout Tagout

God Lockout giver mindre nedetid = højere produktivitet

Et velorganiseret LO / TO-program, der indeholder tydeligt mærket energikilder, nemme at følge procedurer og let tilgængelige låseværktøjer, kan i høj grad øge hastigheden på vedligeholdelses- og serviceaktiviteterne. Medarbejdere kan undgå tidskrævende opgaver som sporing af rørledninger og elektriske kredsløb for at kontrollere de relevante energikontrolpunkter.

Som følge heraf er vedligeholdelsesarbejdet færdiggjort mere effektivt, nedetid er reduceret, og maskinerne holdes kørende ved højeste præstationsniveauer

Lockout Tagout

Reducer indirekte omkostninger med en god Lockout procedure

Arbejdsulykker kan have en betydelig indvirkning på arbejdsskemaer og planlægning. Skal man pludselig til at erstatte en medarbejder kan det påvirke produktiviteten negativt, da de fleste systemer kræver specifik oplæring og erfaring.

Har man ikke beskrevet genopstart proceduren af maskinerne, og de opstartes forkert, kan det forårsage omfattende skader på maskineriet. Dette kan også tilføre indirekte ekstra omkostninger, da det kan kræve reparationer, udskiftninger og yderligere nedetid på maskineriet.

Lockout Tagout

LO/TO er bedst kendte praksis!

Lockout / Tagout er blevet globalt anerkendt som Best Safety Practice i mange industrier og brancher, og er endvidere et lovkrav i bl.a. USA.

Derfor giver det god mening at lade sig inspirere af de mange anerkendte og velafprøvede lockout - tagout programmer der er tilgængelige. Selvfølgelig skal man altid kigge på dem kritisk og tilpasse og optimere dem til lige netop ens eget anlæg. Men der er heller ikke nogen grund til at op opfinde den dybe tallerken.

Lockout Tagout

4 trin til din Lockout plan

Lockout Tagout
  1. Udarbejd en skriftlig politik og procedure beskrivelse af metoder til styring af energikilder
    Den skal bla. indeholde beskrivelse af:
    - Formål og omfang

    - Beskrive hvem der er "Autoriseret personale"
    - Hvordan og hvem håndhæver proceduren
    - Oplærings- og træningsmetoder
    - Specielle forhold som har betydning for aflåsningsproceduren
  2. Identificer og marker farlige energikilder *)
    Det vil variere fra maskine til maskine, og kan spænde vidt:
    • El: 400 V/240 V
    • El 24 V
    • Hydraulik
    • Pneumatik/trykluft
    • Damp
    • Kvælstof, CO2 og andre gasser
    • Direkte kølemiddel, fx ammoniak, propan o.lign.
    • Indirekte kølemiddel, fx glykol, vand, saltvand o.lign.
    • Råvarer, fx brædder og kemi
    • Oplagret (potentiel) energi, herunder:
         - Tyngdekraft, hævede dele
         - Tryk i akkumulatorer, rørsystemer
         - Fjedre
         - Elektriske kondensatorer, og evt. frekvensomformere
         - Undertryk/vakuum
    • Vind
  3. Forsyn personale med korrekt Lockout/Tagout udstyr
  4. Uddan/oplær personalet i korrekt brug af Lockout/Tagout udstyr samt informer om sikkerhedspolitikken 
    - Udførende personale: Grundig oplæring, da de skal arbejde med Lockout/Tagout udstyret.
    - Direkte påvirket personale: Grundig information, da deres arbejdsstation kan blive aflåst med Lockout/Tagout enhederne.
    - Øvrigt personale: Generel information, så de forstår effekten og vigtigheden af Lockout/Tagout procedurerne.

*) Andre farekilder skal også medtages i både risikovurderingen og instruktioner for sikkert servicearbejde, fx:
• Arbejde i lukkede rum
• Arbejde i frostrum
• Giftige og sundhedsskadelige gasser
• Giftige og sundhedsskadelige væsker
• Trafik
• Oversvømmelse
• Biologiske risici

Eksempler på Lockout / Tagout løsninger

De mange forskelligartede Lockout/Tagout enheder gør det muligt at sikre alle former for produktionsventiler, uanset type (kugleventil, butterfly-ventil, kegleventil eller skydeventil), placering på anlægget og uanset om den er lille, stor eller overdimensioneret.

Afspærring og aflåsning af strømafbrydere med specielle Lockout-enheder, blokerer nemt og effektivt adgangen til strømkilder.

Tagout enhederne synliggør igangværende arbejde, ofte med information om ansvarshavende person/afdeling og tidshorisont for opgaven. Tagout varerne kan samtidig fungere som låsebøjler, der forøger sikkerheden når flere medarbejdere arbejder på samme anlæg på samme tid.

Lockout Tagout

Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for...

Der skal være udarbejdet de skriftlige procedurer, for både de enkelte maskiner og det overordnede system. For de enkelte maskiner skal proceduren beskrive hvordan de sikres under service.  Alle maskiner skal desuden være indrettet med let tilgængelige, og korrekt afmærkede afbrydere. Der skal være en afbryder for alle energikilder (el, trykluft, damp mm.), så de kunne afbrydes pålideligt. Alle afbrydere for energi skal være mærket med deres funktion, så der ikke opstår tvivl om, hvordan maskinen skal afbrydes korrekt.

Det er også arbejdsgiverens ansvar at sørge for både ansatte og eksterne håndværkere er instrueret i, hvordan maskinerne afbrydes sikkert.  Ligesom det skal sikres at de har det nødvendige udstyr til at sikre dem, dvs. låse, mærker mv.

Hvis der kan opstå farlige situationer under udførelsen af rengøring, reparation og vedligeholdelse, skal arbejdsgiveren sørge for at medarbejdere og eksterne håndværkere sikrer maskinerne, inden de går i gang med arbejdet. Der skal derfor løbende føres effektivt tilsyn med at dette efterleves, og påtale og rette overtrædelser når de opdages. En gang om året bør det samlede system og lockout procedurerne gennemgås og evt. tilrettes/opdateres og formidles til alle.


Se Danmarks største udvalg af Lockout/Tagout her

1200+ produkter og løsninger.

# Arbejdsmiljø Lockout/Tagout

Andre populære artikler

Artikler

Lær mere om PPE og abonner på vores artikler her.

Del dette indlæg

Hængelåse
Sådan vælger du den rette hængelås
app-image

To install this Web App in your iPhone/iPad press pwa-icon and then Add to Home Screen.

Sikkerhed for alle

Hold dig sikkert opdateret med seneste nyheder og viden indenfor PPE og arbejdsmiljø