Høreværn - hvordan vælger jeg det rigtige?

Retningslinjer

Arbejdstilsynet har fastsat retningslinjer for brug af høreværn. Herunder bl.a. følgende: 

"Arbejdsgiveren skal stille høreværn til rådighed for medarbejderne, hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A), eller hvis spidsværdierne overstiger 135(C)" 

"Arbejdsgiveren skal sørge for at medarbejdere skal anvende høreværn, hvis støjbelastningen når 85 dB(A)."

Måleudstyr

Der er forskellige måder at måle støjniveauet på. 

Du kender måske allerede støjniveauet, du kan også få udført en detaljeret støjmåling eller du kan benytte vores støjmålingsudstyr. 

Støjindikatoren her til højre, er unik og smart, da den er lille, let og transportabel. LED-indikatoren giver dig real-tids informationer om lydniveauet. 

Anbring ganske enkelt måleren ved den ansattes arbejdsplads, eller påfør medarbejderen den for målinger.

Typer af høreværn

Høreværn fremstilles i forskellige typer med egenskaber til forskellige situationer. Vælg derfor her hvilke egenskaber dine høreværn skal have.

    Husk desuden at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor høreværn skal bruges, afmærkes med skiltning. 

   Skiltene er blå med hvide symboler og kan være forsynet med et supplerende skilt, som angiver typen af høreværn.

Høreskader er den næst hyppigste anmeldte lidelse på danske arbejdspladser. Høreskader er uoprettelige. Støj kan dæmpes, derfor er brug af høreværn absolut en nødløsning. Er det ikke muligt at begrænse støjen ved hjælp af indkapsling eller afskærmning, må man bruge ørepropper eller høreværn. Ved arbejde med ultralyd er det påkrævet at bruge høreværn.

Høreværnets SNR også kaldet dB viser, hvor meget niveauet af omgivende støj nedsættes fra en given kilde i decibel (dB).

Nemt at skade - Nemt at beskytte

I vores hverdag udsætter vi os faktisk for langt større skader end vi er bevidste om. Specielt ser vi ikke farerne for vores hørelse, blot ved daglige rutine opgaver. 
Vedvarende udsættelse for støj over 80 db(A) kan forårsage permanent høreskade og medfører høretab. 
Dette berører altså mange arbejdspladser, f.eks. skal der stilles egnede personlige værnemidler til rådighed for arbejdere i, offentlig service, i barer, lettere industri og forsyningsservice. 

 Se blot eksemplet herunder

Høreskade afhænger ikke blot af det aktuelle støjniveau, men også af den tid man udsættes for støjen.

Blot fem minutters skødesløshed i løbet af en otte timers arbejdsdag, kan i sidste ende føre til et livsvarigt tab af hørelsen.

Det er netop derfor det er så uhyre vigtigt at anvende høreværn konsekvent og konstant i støjfyldte miljøer.

Kun høreværn, der er CE-mærket, er godkendte. 

Høreværnets SNR (= Enkelttal for reduktion) viser, hvor meget niveauet af omgivende støj nedsættes fra en given kilde i decibel (dB).

Typer af høreværn

Det er vigtigt at bruge høreværn i hele “støj-tiden”. Hvis høreværnet kun bruges i 90 pct. af støjtiden, falder beskyttelseseffekten drastisk. 

Grænseværdien for støj er 85 dB(A) over otte timer. Men en støjbelastning på over 80 dB(A) kan give høreskader. Tabellen viser den tid, der svarer til otte timer ved 85 dB(A) i et angivet støjniveau. 

Kortvarig støj på mere end 140 dB(A) kan føre til blivende høreskader. Vær derfor opmærksom på støjniveauet i dine omgivelser.

Er støjniveauet højere end 85 dB (A), vil den tilladte støjbelastning selvfølgelig blive nået på kortere tid. 

Nærmere bestemt svarer den tilladte støjbelastning til:

Af de to faktorer (dæmpning og bæretid) som afgør, hvilken dæmpningseffekt et høreværn har, er bæretid altafgørende!

Hørelsen:

Blandt de fem sanser, høre-, syns-, lugte-, smags- og følesansen, er vi mest afhængige af hørelsen og synet. Alle sanser spiller en vigtig rolle i det daglige arbejde og fritidsaktiviteterne, men hørelsen forekommer at være den mest afgørende for vor personlighed.

Hørelsen i forbindelse med tale og syn giver os mulighed for at kommunikere med hinanden, udveksle ideer, meninger, erfaringer og viden. Den udgør også den mest følsomme advarselsmekanisme. Hørelsen opfanger signaler fra alle mulige kilder, både når vi er vågne, og når vi sover. Med den nye teknologi har hørelsen fået en endnu større betydning i den daglige tilværelse. Uheldigvis har de moderne levevilkår også bevirket, at hørelsen er det sanseorgan, der skades hyppigst.

I dag er der i miljøet omkring os mange forskellige lyde, som vore ører aldrig har været udformet til at stå imod og som de ikke kan lukke ude. Som følge heraf kan stærk og uafbrudt støj skade hørelsen i en sådan grad, at den pågældende bliver helt eller delvis isoleret fra sine omgivelser.

Ørets følsomhed

Lyde er luftmolekylernes vibrerende bevægelser, som opfanges af høreorganet. Vibrationsenergi - eller lyde - forplanter sig i bølger. Bølgernes frekvens er bestemmende for den hastighed, som trommehinden og de andre dele høreorganet vibrerer med, mens bølgernes trykniveau påvirker vibrationernes størrelse. Hjernen registrerer disse bevægelser som henholdsvis tonehøjde og lydstyrke.

I virkeligheden hører vi kun en lille del af de lyde, som omgiver os hver eneste dag. Vi kan ikke opfange lydbølger med frekvenser over eller under visse grænser. Disse grænser eller tærskler er forskellige hos den enkelte, men det gennemsnitlige hørbare frekvensområde ligger mellem 20 og 20.000 Hz. En bestemt tone er lyd af en bestemt frekvens. Lydstyrken har en nederste tærskel som kaldes høretærsklen. Der findes en logaritmisk skala til måling af forskellige lydtryk.

Måleenheden kaldes decibel (dB).

Den øverste grænse for den hørbare lydstyrke er vanskeligere at definere. Et er sikkert; vi kan opfatte meget kraftige lydniveauer - som fremkalder ubehag eller smerte. Niveauet hvor det sker betegnes som smertegrænsen.

Ørets følsomhed er størst inden for 1000 - 6000 Hz frekvensområdet, med aftagende følsomhed over og under dette område. Smertegrænsen er mere eller mindre den samme overalt. Høretærsklen og smertegrænsen angives som 2 kurver inden for frekvensområdet 20 - 20.000 Hz, som mennesket kan høre. Det, der ligger uden for disse grænser, er "uudnyttede" frekvenser. Hunde, flagermus og delfiner har høreorganer, der kan opfatte frekvenser over 20.000 Hz, som er ultralyd for mennesket. Og infralyd frekvenser under 20 Hz kan opstå i maskiner og forårsage vibrationer, hvis svingninger kan producere lydbølger, som kan indvirke skadeligt på kroppens indre organer (blodtryk, adrenalintryk m.m.).

Herunder ser du sammenligningen af et ikke-skadet øre samt et skadet øre. Når man gennem elektromikroskop ser på fimrehårene i øret.

Støjgrænser

Støj er fortsat et af vore mest alvorlige arbejdsmiljøproblemer
I gamle dage "vænnede" man sig til støjen på arbejdspladsen. Man accepterede støjen, men var ikke klar over, at øret blev belastet. Det er slemt nok at blive tunghør, men støj kan også påvirke kroppen i en sådan grad, at stress, ændret åndedrætsrytme og forhøjet blodtryk opstår.

Ødelagte sanseceller kan ikke erstattes og er væk for evigt!

SAMMENSAT LYD

Arbejdspladsens støj indeholder ofte en blanding af lydbølger med mange frekvenser. Ofte angives støjen alene med lydtryksniveauet. Totalniveauet er altid noget højere end det i støjen indgående højeste lydtryk.

LYDTRYKSNIVEAU

Addering af lydtryksniveauer

Lyden fra 2 støjkilder (angivet i dB (A)) kan ikke adderes på normal vis. To maskiner med hver 80 dB (A) giver i alt 83 dB (A) og fire maskiner giver 86 dB (A).

AFSTANDENS INDFLYDELSE

I det fri aftager støjen med 6 dB ved en fordobling at afstanden. F.eks. bliver 90 dB på 1 meters afstand til 84 dB på 2 meters afstand. På 4 meters afstand bliver 90 dB så 78 dB.

En forøgelse med 10 dB vil subjektivt opfattes som en fordobling at lydstyrken.

Valg af høreværn

Et høreværn skal ikke dæmpe mest muligt. Det skal dæmpe tilstrækkeligt. Dæmpning til et niveau på 75 - 80 dB (A) vil give brugeren mulighed for at kommunikere med omgivelserne og at høre advarselssignaler.

HML metoden viser med tilstrækkelig nøjagtighed, hvor meget et høreværn dæmper i et aktuelt støjmiljø. For henholdsvis Høj-, Middel- og Lavfrekvent støj.

HML-metoden

Den aktuelle støj måles med lydniveaumåler med C-filtret tilkoblet, ligeledes måles støjen med A-filtret: F.eks. LC = 103 dB (C) og LA=l04 dB (A) Værdien LC - LA udregnes: 103 - 104 = -1 (vil normalt ligge på -2 til 16).

De af leverandøren opgivne HML værdier (f.eks. H=31 M=24 L=16) indsættes i skemaet og man finder så PNR værdien (Predicted Noise level Reduction), eller dæmpningstallet (29), som er det antal dB, som det målte A-vægtede lydniveau dæmpes med, ved anvendelse af høreværnet.

F.eks. PNR = 29 dB LA = 104 (104 - 29 = 75) = 75dB (A).

SNR (Simplified Noise level Reduction) eller enkelttal for reduktion, er en enkelt værdis-metode til at angive et høreværns generelle dæmpningsevne. SNR værdierne står i informationsmaterialet fra fabrikanten. Fra den C-vægtede måling trækkes SNR-værdien:

LC - SNR = 103 dB (C) - 27 dB = 76 dB (A) 

CE-MÆRKNING

Anvend altid godkendte høreværn med CE-mærket

EN 352-1 = Ørekopper

EN 352-2 = Ørepropper (engangs - flergangs)

EN 352-3 = Ørekopper til hjelmmontering

EN 352-4 = Elektronisk høreværn (impuls - radio - kommunikation)

Arbejdstilsynet kræver, at ingen personer udsættes for en støjbelastning på over 85 dB (A) - (grænseværdi) på en arbejdsdag.

Er støjbelastningen over 85 dB (A) har den ansatte pligt til at bruge høreværn.

Det tilrådes at bruge høreværn, hvor støjen overstiger 80 dB (A). Vedvarende støj over denne grænse indebærer risiko for høreskader.