True

10 gode råd om eksem

Forebyggelse og behandling
Clarico-Text-Image

Gennemgå dine arbejdsrutiner

På mange arbejdspladser har medarbejderen med kemikalier og stoffer at gøre, der med tiden kan give problemer for huden. Nye produkter med nye stoffer kommer hele tiden til markedet og det kan være svært at bedømme hvor farlige eller ufarlige de nye produkter er i forhold til de gamle. Det er derfor vigtigt at man allerede tidligt i sin ansættelse, får styr på hvor man har en risiko for at komme i kontakt med problematiske stoffer og holde sig opdateret på nye produkter der kommer ind i virksomheden. 

Virksomheder kan altid vælge tage kontakt til arbejdsmedicinsk klinik eller en professionel arbejdsmiljørådgiver, som kan komme ud på arbejdspladsen og kigge alle de forskellige arbejdsgange efter og påpege hvor der kan være risiko for eksponering for stoffer der kan ende med en allergisk reaktion, så virksomheden kan handle på det og forebygge.

Clarico-Text-Image

Kend dine symptomer

For at kunne forebygge bedst og hurtigst muligt, er det vigtigt at man kender de symptomer der opstår når man får begyndende allergisk udslæt og eksem.

De tidligste tegn på eksem er tør hud, som bliver rød og til tider skællende. Nogle oplever også væskefyldte blærer samt knopper der klør og smertefulde revner i huden. Man vil oftest opdage at eksemet rammer der hvor huden er tyndest, som mellem fingrene eller på knoerne

Clarico-Text-Image

Find årsagen

Har man fået begyndende eksem er det vigtigt at man finder ud af hvad årsagen til eksemet er. Her må man gå sine daglige rutiner og arbejdsgange efter trin for trin, for at se hvor der er et problem. Det er vigtigt at vide om det er arbejdsrelateret, så man kan få forebygget hvad der giver udslettet, og ændret sine arbejdsgange så man forebygger yderligere eksponering på huden. Det er også vigtigt hvis det er arbejdsbetinget at man får det meldt til arbejdsmarkedets erhvervssikring, så man har mulighed for at få erstatning for eventuelt tabt arbejdsfortjeneste

Clarico-Text-Image

Begræns vådt arbejde

Vådt arbejde, som for eksempel, rengøringsjob, hårvask hos frisører eller håndvask i fødevareindustrien, er med til at øge risikoen for eksem på hænderne. Det er vigtigt at man får de rigtige handsker på til opgaven og har dem på så længe som der er brug for, samtidig med at man har dem på så kort tid som muligt. For at begrænse fugtigheden i handsken, kan man med fordel vælge at have en bomuldshandske på indenunder.

Har man før lidt af børneeksem, er der en væsentlig større risiko for at udvikle eksem i våde miljøer

Clarico-Text-Image

Valg af personlige værnemidler

Uanset hvad man arbejder med, og om der er stor, øget, lille eller minimal risiko for eksponering af stoffer og kemikalier, er det vigtigt at man har de rigtige personlige værnemidler på, til at beskytte sig selv bedst muligt. 

Arbejde i våde miljøer, kræver som regel handsker der er lavet til formålet. Arbejde i miljøer med stænk og sprøjt, kræver udover handsker, også briller og måske endda en heldragt. 

Sørg for at tjekke op på samtlige af arbejdsopgaverne og få styr på de værnemidler der er brug for, så du altid er klar til at arbejde uanset opgave. På denne måde minimere du bedst muligt risikoen for allergiske reaktioner og udslæt.

Se vores allergivenlige Nitril handske her 

Clarico-Text-Image

Brug bomuld og undgå uld og syntetiske stoffer

Bomuld er et rigtig godt stof at have tæt på kroppen hvis man lider af eksem. Bomulden lader huden ånde frit, det er dejligt blødt mod huden, kan have en kølende effekt på eksemet og irritere ikke huden. Går du samtidig efter det økologiske bomuld, får du også noget stof der er fri for pesticider og andre sprøjtemidler. 

Uld kan nemt komme til at kradse huden, og få den til at klø mere, så man kommer til at kradse i sit eksem og gøre det værre. Det samme gælder for de syntetiske stoffer, som oftest også indeholder en masse kemiske stoffer, som kan forværre eksemen betydeligt

Clarico-Text-Image

Få styr på indeklimaet

Lider man af eksem er det indeklima man opholder sig i, meget vigtigt. Er det for varmt og man begynder at svede, kan dette irritere eksemet mere og få det til at brede sig og være mere til gene. En god hovedregel er at lufte ud mindst to gange om dagen, helst med gennemtræk, og sørge for at luften er kølig, men ikke kold. Blomster fra kurvblomstfamilien kan også være med til at fremkalde eller forværre allergisk betonet eksem.

Pelsdyr kan også være en faktor til forværring af eksemet, så hold øje med om det bliver værre hvis du er i nærheden af pelsdyr. Når man skal sove, vil et køligt soveværelse være med til at føles beroligende på eksemet

Clarico-Text-Image

Vælg den rigtige creme

Både før man får eksem, men bestemt også efter man har fået det, er det vigtigt at smøre sine udsatte steder med en fugtighedscreme, som kan hjælpe huden med at opretholde fugtigheden og reparere eventuelt sprukken og ødelagt hud. For den bedste forebyggelse, er det en god idé at smøre overalt på huden, også der hvor der ikke er eksem, eller størst risiko for at få det.

Smør gerne huden, mindst 2 gange om dagen for at opnå den største effekt. Skulle der opstår betændelse i eksemet, vil man blive sat i behandling med antibiotika, enten som creme eller piller. Er det creme, er det vigtigt at man venter mindst 30 minutter mellem påføring af det og fugtighedscreme, for ikke at ødelægger nogen af cremernes funktioner. Om vinteren er det ekstra vigtigt med en fed creme, som kan være med til at opretholde hudens barriere, da luftfugtigheden har det med at være lavere og dermed er fordampningen fra huden større end om sommeren.

Se vores udvalg af gode og parfumefri hudplejecremer her 

Clarico-Text-Image

Hold eksemet rent

For at mindske risikoen for betændelse i eksemet, anbefales det at man bader eller vasker eksemet dagligt, for at holde bakterier væk fra det. Sørg for at vandet ikke er varmt, da det dermed vil udtørre huden mere og forværre eksemet og ubehaget. Vask med uparfumeret sæbe for at undgå yderligere allergiske reaktioner. Dette gælder især hvis eksemet sidder på hænderne som skal vaskes flere gange dagligt

Clarico-Text-Image

Beskyt dig selv uden for arbejdet

Det er ikke kun når man er på arbejde er der er en øget risiko for at der kan opstår allergier, udslæt og eksem. Rigtig mange oplever at få deres første udbrud ude for arbejdspladsen. Mange af de produkter og ting der findes i hjemmet, indeholder mange kemikalier og stoffer der kan være allergifremkaldende. Det er derfor lige så vigtigt at beskytte sig selv ude for arbejdet, som det er på arbejdet. Får man eksem og udslæt i privaten, er der som regel ingen erstatning at hente, da man næsten altid selv, er ansvarlig for at læse på produkterne hvad de indeholder og hvilke forholdsregler der er. 

Du kan læse mere om GHS faresymboler på produkter som også findes i hjemmet her 

# Håndværn Arbejdsmiljø

Andre populære artikler

Artikler

Lær mere om PPE og abonner på vores artikler her.

Del dette indlæg

Arbejdsrelateret eksem
Får du eksem på dine hænder når du arbejder?
app-image

To install this Web App in your iPhone/iPad press pwa-icon and then Add to Home Screen.

Sikkerhed for alle

Hold dig sikkert opdateret med seneste nyheder og viden indenfor PPE og arbejdsmiljø