True

Arbejde i højden med sikkerhed

Få 10 gode råd her

10 gode råd når du arbejder i højden

Alt arbejde i højden kræver fokus fra den der udføre jobbet, uanset om det er i ny eller næ eller om det er et arbejde man udføre hver eneste dag.  Én enkelt ændring af rutiner, eller ét fejltrin kan ende med en faldulykke med alvorlig personskade, eller i værste tilfælde ende fatalt. 

Definitionen af at arbejde i højden indebære alt arbejde hvor der er en risiko for at falde ned og komme til skade. Arbejde i højden, kan være alt fra at stå på en stige, ladet af en lastbil, til at rende rundt på stilladser og tage.

Drejer det sig om et tag hvor hældningen er under 15 grader, og med en højde fra tagkant til underlag på over 3,5 meter, skal der være foretaget de rigtige sikkerhedstiltag. 

Som udgangspunkt skal du bruge faldsikring hvis der er en risiko for at falde ved det arbejde du udføre.

Clarico-Banner

Arbejde i højden hjemmesiden

Nysgerrig på at se video og billeder af vores mange løsninger inden for sikring af arbejde i højden. Så tag et kig på vores hjemmeside:

Clarico-Text-Image

Sikkerhedsrækværk

Et sikkerhedsrækværk vil være det mest optimale at bruge der hvor det er muligt. Med et sikkerhedsrækværk får man den nemmeste og mest tilrådelige måde at sikre at ens medarbejdere kan udføre deres job på den mest forsvarlige måde. Et sikkerhedsrækværk kræver hverken uddannelse, træning eller ekstraudstyr at bruge. Medarbejderen skal ikke gøre noget aktiv for at være sikret, de skal bare sørge for at blive inden bag rækværket.

Uanset hvilken type tag du har er der et sikkerhedsrækværk der passer til netop dét, fra fritstående ikke penetrerende til fastmonteret rækværk. Og når du først har fået det installeret vil du hurtig opdage at det er den nemmeste faldsikring at have

Clarico-Text-Image

Vælg de rigtige personlige værnemidler

Når det kommer til valget af personlige faldsikringssystemer, er det vigtigt at man får valgt det rigtige udstyr. Alle helkropsseler (faldsikringsseler) der opfylder de EN standarder der kræves vil give den samme sikkerhed, uanset hvad de koster.

Det er derfor vigtigt at vide om den prisforskel der er på selerne, kommer af at der er en ekstra ting selen kan eller mangler såsom ekstra D-ringe, brandsikkert materiale eller ekstra sikkert design, eller om det er på grund af mærket at prisen er anderledes.

Udstyret kan også komme til at koste mere hvis komforten ved brug er bedre end andre modeller på markedet. Undersøg derfor altid markedet til bunds og spørg eventuelt om hjælp til at finde det helt rigtige udstyr til dig.

Har du en arbejdsopgave der har med varme at gøre, som for eksempel et svejse job, vil en standard nylon sele ikke give dig den beskyttelse du har brug for, her ville det være mest oplagt at gå med en kevlar faldsikringssele. Og selvom komforten i selen gør rigtig meget for den der bærer udstyret, så er det endnu vigtigere at selen er justerbar og kan indstilles, alt efter hvilken bruger der har den på, samt at den virker som den skal.

Det er ikke kun selen der skal vælges specifikt til jobbet. Lanyards er også en vigtig del af udstyret og skal også vælges med omhu. En lanyard med fald dæmpning vil ikke nødvendigvis være det rigtig valg, alt efter højden der arbejdes i, kan der måske blive brug for en tilbagetrækkelig lanyard

Clarico-Text-Image

Inspicer dine personlige værnemidler

Selvom man har fundet det rigtig udstyr til den opgave der skal løses, er sikkerheden ved udførelsen af opgaven ikke meget værd, hvis udstyret er slidt, defekt eller har været misbrugt. Både faldsikringsseler og lanyards skal som minimum have et årligt tjek, og gerne oftere, af en kompetent person som har erfaring og viden om udstyret og som kan spotte hvis det er defekt eller er ved at blive det, og som også har autoritet til at få udstyret udskiftet hvis der er behov for det.

Som bruger af udstyret er det dit ansvar at tjekke dit udstyr hver gang inden du skal bruge det. Det er derfor vigtigt at alle der bruger udstyret bliver oplært og uddannet i hvad der skal kigges efter og hvordan udstyret skal tilses, så de ved om det er acceptabelt at bruge eller om der er defekter der skal laves. Det kan ende med at blive forskellen på liv og død

Clarico-Text-Image

Kend din frihøjde

Selv hvis man har alt det rigtig udstyr og det er tjekket efter ned til mindste detalje, hjælper det dig ikke meget, hvis det ikke bremser dig inden du rammer underlaget under dig.

Det kan lyde som logik for perlehøns, men der er faktisk meget der kan gå galt og hurtigt hvis man ikke ved hvordan frihøjden skal beregnes. 

Ofte ser man folk der arbejder i 3,5 meters højde med en lanyard med falddæmper, på 2 meter, og som udgangspunkt virker det jo som en fornuftigt længde lanyard.  

Du skal nemlig tilføje 1 ekstra meter for at tilføje din falddæmper til lanyards længden. Nu er din lanyard 3 meter lang. Og der er pludselig ikke langt til de 3,5 meter. 

Den egentlig frihøjde gælder ikke kun længden på din lanyard når den er installeret, den omfatter også din kropshøjde fra D-ringen samt sele og ankerpunkter. På denne måde skal du op i en højde der svarer til 5,5 meter før en lanyard på 2 meter vil være acceptabel

Clarico-Text-Image

Vælg det korrekte ankerpunkt

Når du kommer hertil, har du måske indset at det at finde personlige faldsikringssystemer indeholder en masse faktorer som alle kommer i spil for at få tingene til at gå op i en højere enhed. 

Men nu kommer endnu et vigtigt punkt i rejsen til at kunne arbejde sikkert med faldsikring, nemlig dit ankerpunkt. For hvad hjælper alle de ovenstående trin, hvis dit ankerpunkt ikke holder? Ganske enkelt, ingenting.

Så hvordan finder du et rigtig ankerpunkt? 

Et ankerpunkt kan kun være acceptabelt:

Hvis en beregning af de forventede belastninger er lavet og godkendt af en professionel.

Hvis det uden problemer kan holde til en belastning på 2300 kilo.

Langt det meste inventar er ikke bygget til at kunne klare disse belastninger og er derfor ikke godkendt som ankerpunkt.

Med et mobilt dødvægts anker får du et acceptabelt, transportabelt og nemt ankerpunkt. Du finder vores dødsvægt anker her

Clarico-Text-Image

Vælg det rigtig udstyr til at arbejde i højden

Som med så meget andet, er faldsikring ikke en one size fits all løsning. Der findes forskellige former for faldsikring, og alt efter din opgave skal du finde den løsning der passer til dig.

Skal du for eksempel have ordnet noget på facaden af huset, såsom pudset/ordnet vinduer eller malet facaden, vil et stillads være et oplagt valg til dette. Putte du samtidig et rækværk på dit stillads, så er faldsikringen også ordnet.

Når det kommer til andre opgaver i højden er et stillads ikke et valg der kan bruges, og i de tilfælde vil man kunne bruge en lift. Alt efter hvilken type lift du vælger at bruge, kan du risikere ikke at skulle ud og investere i seler og liner ved siden af. 

Vælger du at bruge en stige til din opgave, bliver kravene noget anderledes. Dette kan læse mere om under vores råd nr. 8.

Som alternativ til stigen og stilladser kan du vælge at bruge et Easi-Dec system.

Det vigtigste er dog at du kender til hvilken opgave der skal løses og kender de forskellige muligheder der findes, samt får læst op på hvilken mulighed der vil være bedst til at løse netop din opgave

Clarico-Text-Image

Korrekt brug af lift og udstyr

Når man skal løse en opgave fra en lift er der en del ting der spiller ind for at kunne gøre arbejdet så sikkert som muligt. Som udgangspunkt skal faldsikring altid være til stede ved arbejde i en lift.

Man ser desværre alt for ofte at folk der arbejder i en bomlift ikke er fastgjort rigtigt til den og det kan i sidste ende give nogle alvorlige ulykker med personskade til følge. For at være rigtig fastgjort gælder det ikke kun om at du får spændt dig fast på det rigtige ankerpunkt, det gælder også om at du ikke får viklet din line rundt om rækværket i selve liften, og du skal bruge en lanyard der kan beskytte dig mod den højde du arbejder i. Se råd nr. 4 for at læse om frihøjder.

Arbejder du på en sakselift, er reglerne lidt anderledes. Her kræves det ikke at du er spændt fast til liften. Dog kan cheferne på den plads du arbejder på, kræve at du gør det. Vær dog opmærksom på at hvis du ikke har spændt dig fast til liften, og glemmer at lukke lågen eller sætte kæden for, overtræder du reglerne for faldsikring.

En god huskeregel ved arbejde i lift er at du altid skal huske at have begge fødder solidt plantet på platformen, hele tiden

Clarico-Text-Image

Brug stigen rigtigt

Alle kender nok til stiger, og forbinder dem ofte med arbejde i hjemmet, hvor man bruger den til hjælp med at male vægge og lofter, udskifte lamper, hænge lyskæder op eller rense tagrender.

Men bare fordi du har en stige derhjemme, skal du ikke tro at du ved hvordan man bruger den korrekt. ??Du ved hvad man siger om at tro; det er noget man gør i kirken.?? Alt for ofte kommer folk til skade med stiger fordi de tror og men ikke ved hvordan man bruger den korrekt.

Selvom du aldrig er faldet ned og kommet til skade og du bruger den flere gange om ugen, er stiger stadig farlige og kan være utrolige farlige at bruge ukorrekt. 

Så inden du beslutter dig for at bruge en stige til dit næste projekt, så overvej en ekstra gang om den nu også er den bedste løsning til at løse dit projekt. 

For at kunne bruge en stige korrekt er der 3 regler som man bør følge

Sørg for at din stige er lang nok til opgaven. Stigen skal komme 1 meter op over den øverste kant.

Sørg for at stigen er sat med den rigtige hældning. Er stigen rejst 1,2 meter skal den stå 30 cm ud fra det du rejser den op ad. (4:1, 4 fod op og 1 fod ud)

Sørg altid for at have kontakt med stigen 3 steder. To ben og en hånd, eller to hænder og et ben. Det betyder så også at det bliver meget svært at bære noget op samtidig. Så må man være kreativ og bruge et reb eller lignende. Eller sørge for at bruge mindre ting der kan ligge i lommerne eller et bælte.

Sørger du for at følge de 3 trin, sikre du en sikker arbejdssituation hver gang du bruger en stige.

Når det kommer til trappe eller wienerstiger, er der en hel del der misforstår det mærke der fortæller at man ikke må stå på “dette trin eller over”. En del tror at det betyder at man skal stå på netop det trin. Sørg for at alle der bruger stiger, også trappe og wienerstiger er ordentlig oplært i at bruge dem så man undgår farlige situationer.

På faste stier over 7 meter er det vigtigt at man sørger for det rigtige faldsikringsudstyr på brugeren. Dette indebære snor, sele og en livline der sidder over stigens højde

Clarico-Text-Image

Hvor og hvornår skal du bruge faldsikring

På dette tidspunkt ved du nu en ting eller to om forskellige sikkerhedssystemer, og har måske en fornemmelse af hvad der den bedste løsning for jer og hvordan du bruger dem. Hvor har du faktisk brug for at benytte disse systemer? For dig som ikke er superbruger vil vi hjælpe dig lidt på vej.  

Der er tre faktorer i spil når man overvejer de mere krævende faldsikringsløsninger:

Sjældne, midlertidige og placering.

Hvis man kun ”sjældent” udfører et arbejde i højde, dvs. en gang pr måned eller kun efter behov. (f.eks. reparation af udstyr.)   

Hvis opgaven er ”midlertidig”, tager det generelt mindre end 2 timer at løse.

Se vejledning på Arbejdstilsynets hjemmeside

Clarico-Text-Image

Uddannelse, træning og øvelse

For at sikre dine medarbejdere, og sørge for at deres arbejdsgang er så sikker som muligt, er det vigtigt at man gentager sig selv, og derfor kan vi heller ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at uddanne medarbejderen i korrekt brug af faldsikringsudstyr og systemer. 

Sørg altid for at være up to date med den nyeste viden og del den med dine medarbejdere så de også hele tiden er med.

Fald fra højder er desværre en af de største dødsårsager i næsten alle brancher og dette kan kun mindskes ved at uddanne medarbejderen.

At arbejde i højden kræver ikke kun uddannelse, men også forberedelse og beslutsomhed.

Indenfor faldsikrings verden kan du aldrig få for meget information eller viden

# Faldsikring

Artikler

Lær mere om PPE og abonner på vores artikler her.

Del dette indlæg

Gennemtrængning i beskyttelsestøj
app-image

To install this Web App in your iPhone/iPad press pwa-icon and then Add to Home Screen.

Sikkerhed for alle

Hold dig sikkert opdateret med seneste nyheder og viden indenfor PPE og arbejdsmiljø