True

Brug hovedet - Brug sikkerhedshjelm

Få hjælp til valg af den rette sikkerhedshjelm og hovedværn

Sikkerhedshjelmens historie

  • 1919

Edward Bullard, en ung mand fra USA, vender tilbage efter at have været med i 1. verdenskrig. Da han kommer hjem fortæller han sin far, som er producent og sælger af udstyr til minearbejdere, om en idé han har fået: en sikkerhedshjelm som er baseret på de stålhjelme - også kaldet Brodiehjelme - som soldaterne bar under 1. verdenskrig?

Bullards far synes godt om ideen, og hurtigt får de bikset verdens første patenterede sikkerhedshjelm sammen. Denne hjelm består af dampet sejlgarn og læder, som bliver malet med sort. De vælger kalde sikkerhedshjelmen for en “Hard hat”.

Sikkerhedshjelmens historie
  •  1933

I 1933 påbegyndes arbejdet på Golden Gate Bridge i San Francisco, og netop her får sikkerhedshjelmen sit helt store gennembrud. For første gang nogensinde, bliver det ved dette projekt, obligatorisk at bruge sikkerhedshjelme. Bullard sætter sig for at opfinde en hjelm der kan modstå ned faldende nagler, møtrikker og nitter. 

Byggebranchen i USA havde på daværende tidspunkt kalkuleret med godt 35 døde under projektet. Det endte i “kun” 11 døde, hvor 10 af dem, døde samtidig da en platform kollapsede under dem. Og man regner sikkerhedshjelmen for at være en af de store reddere under projektet.

  • 1938

Den førende producent indenfor sikkerhedshjelme vælger at vende læder materialet ryggen og lave Hard hats ud af aluminium i stedet for. Dette gør sikkerhedshjelmen lettere at bære men med samme modstandsdygtighed som de gamle.

  •  1952

Sikkerhedshjelmen af plastik ser dagens lys for første gang. Og småt herefter udfases de tidligere designs af sikkerhedshjelme. Efterhånden er sikkerhedshjelmen også blevet obligatorisk rundt om i Europa, og ikke kun i USA.

  • 1959

Den danske standard, DS 973, offentliggøres. Den gælder for beskyttelseshjelme som bruges i industrien og på byggepladser. Det slås fast at en sikkerhedshjelm, først er sikker når den har opfyldt kravene om f.eks. stødabsorption, sidestivhed, brændbarhed, og hagebånd.

Hvornår skal man bruge en sikkerhedshjelm?

En sikkerhedshjelm, skal altid bæres, hvis der er risiko for at hovedet kan blive skadet, lige meget hvordan dette måtte kunne ske og hvis arbejdet ikke kan blive udført på en anden forsvarlig måde. 

Man inddeler hvornår man skal bære sikkerhedshjelm, i fire risikoområder:

  • Hvis man arbejder et sted hvor der er risiko for at værktøj, materialer eller lignende, kan vælte eller styrte ned

  • Hvis der hænger materialer eller genstande som rager ud eller svinger

  • Ikke isolerede el-ledninger

  • Små trange rum eller pladsforhold, der gør at man ikke kan bevæge sig rundt uden at støde hovedet imod vægge, lofte eller andet

Typen af sikkerhedshjelm der er påkrævet, kommer an på hvilket arbejde der skal udføres. Der findes en hjelm til alt slags arbejde, hvor hovedet kan komme i fare for skade.

Forskellige typer af hjelme

Bump Cap

Bump Cap

EN 812

På dansk kender man nok bedst denne som en sikkerheds kasket. Denne kasket bliver brugt i industrier med let byggearbejde. Man må dog aldrig forveksle en sikkerheds kasket med en sikkerhedshjelm, da kasketten på ingen måde yder samme beskyttelse som en hjelm.

En sikkerheds kasket, beskytter kun dit hoved mod slag og stød fra genstande som er stillestående. Dette kunne for eksempel være fra en bjælke der stikker ud, eller et skarpt hjørne. Kasketten er kun lovlig at bruge, de steder hvor en sikkerhedshjelm ikke er påkrævet, ifølge den europæiske standard EN 387

Sikkerhedshjelme

EN 397

Den originale sikkerhedshjelm er det hovedværn, som man oftest vil se på byggepladser og andre steder i industribranchen. Med denne form for sikkerhedshjelm, har man et bredt udvalg af ekstra tilbehør, som høreværn, hagerem og visir mm.

Sikkerhedshjelmen kan fås i mange forskellige mærker, og farver, så du altid kan finde præcis den hjelm som passer til dig. Hjelmene kan også fås både med og uden reflekser samt ventilation.

Alle klassiske sikkerhedshjelme skal være godkendt efter EN 397 standarden. Med denne standard er du sikret en hjelm der blandt andet er kulderesistent ned til -20 eller -30 grader, samt tåler varmegrader op til +150 grader. Vælger man en ikke ventileret udgave, har hjelmene også en antistatisk egenskab som går op til 440 V

Sikkerhedshjelme
Sikkerhedshjelme med høj ydeevne

Sikkerhedshjelme med høj ydeevne

EN 14052, EN 50365

Sikkerhedshjelmene med høj ydeevne, har alle de samme egenskaber som de klassiske sikkerhedshjelme med en EN 397 standard. 

EN 14052 standard hjelme har en beskyttelse ned til -40 grader samt antistatiske egenskaber for hjelme uden ventilation, op til 1.000 V. Disse hjelme er testet ud fra at de skal kunne tåle større påvirkning niveauer, som inkludere stød på for- og bagside, samt siderne.

EN 50365 standard hjelme er lavet med udgangspunkt i arbejdere der arbejder med lavspændingsinstallationer. Hjelmene kan fungere under eller tæt på spænding på strømførende ting, der dog ikke overstiger 1.000 Vac eller 1.500 Vdc

Klatrehjelme

EN 12492

En klatrehjelm må og kan ikke anvendes som en arbejdes/sikkerhedshjelm. Den adskiller sig fra de klassiske sikkerhedshjelme med EN 397 standarden, da der blandt andet bliver stillet meget større krav til dens stødabsorbering. Klatrehjelme er ventileret og for at undgå at hjelmen falder af i utide, er den udstyret med en 3-punkt hagerem

Klatrehjelme
Brandhjelme

Brandhjelme

EN 443

Når det kommer til brandhjelme, er det største krav at de er varmeresistente. De ryger derfor over i en kategori for sig selv og må ikke bruges som sikkerhedshjelm. Disse hjelme, må ikke blive brugt til eller ved andet end situationer der involvere brand eller evakuering

Hvilken hjelm skal man vælge?

Når du skal ud og købe din sikkerhedshjelm er der 3 ting der er vigtige at tage højde for inden du køber.

  • Hvilken slags arbejde skal der laves?

  • Hvordan ser arbejdspladsen og dens omgivelser ud?

  • Hvem er det som skal bruge hjelmen?

Alt efter hvilken arbejdsplads man er på og hvilket arbejde der skal udføres, skal der bruges en passende hjelm. Her er listet nogle eksempler på arbejde der kræver forskellige slags hjelme;

  • Arbejde med el kræver en sikkerhedshjelm der kan tåle elektricitet fra ikke isolerede kabler

  • Arbejde steder med risiko for hoved klemning kræver en sikkerhedshjelm der kan tåle dette

  • Arbejde i koldt vejr kræver en sikkerhedshjelm der er egnet til at man kan have hue, pandebånd eller andet varm inde under den. Den kan også være monteret med et isolerende betræk eller en form for indvendig isolering

  • Arbejde i blæst hvor der er risiko for at sikkerhedshjelmen kan blæse af, er det påkrævet at hjelmen fås med en hagerem

  • Arbejde som foregår i støv, larm eller hvor der kan være en risiko for at inhalere skadelige stoffer, kræver en sikkerhedshjelm hvor det er muligt at kunne fastgøre diverse tilbehør såsom øjenværn, høreværn eller åndedrætsværn

Udover at tage stilling til hvilken slags arbejde det er og hvor det skal udføres, er det yderst vigtigt at tage stilling til hvem der skal bruge hjelmen. Alle hoveder er forskellige og det er relevant for valget af sikkerhedshjelm da den skal sidde ordentlig, både for sikkerhedens og  komfortens skyld. Sørg derfor for at afstanden mellem issens toppunkt på hovedet og undersiden af sikkerhedshjelm skallen er mindst 25 mm og maksimalt 50 mm. Afstanden mellem hjelmskal og svedrem må ingen steder være mindre end 5 mm.

Sikkerhedsgodkendelser og mærkning

Sikkerhedshjelme skal som minimum alle være godkendt i henhold til EN 397 og mærket med dette samt CE-mærket. Derudover skal hjelmen være mærket med minimum følgende:

  • Navn på fabrikanten eller deres bomærke

  • Produktionsår og kvartal samt eventuel måned

  • Hjelmtypen, skal angives på både skal og indtræk

  • Størrelsen i cm, skal angives på både skal og indtræk

Derudover bør der stå følgende:

  • -20°C. Dette betyder at sikkerhedshjelmen er kulderesistens ned til -20°C

  • -30°C. Dette betyder at sikkerhedshjelmen er kulderesistens ned til -30°C

  • +150°C. Dette betyder at sikkerhedshjelmen er varmeresistens overfor varme op til +150°C

  • LD. Dette betyder at sikkerhedshjelmen opfylde de krav der stilles i forhold til sidepåvirkning

  • MM. Dette betyder at sikkerhedshjelmen kan modstå at få stænk af smeltet metal på sig

  • 440 V ac. Dette betyder at sikkerhedshjelmen er elektrisk isolerende

Hjelm Indtræk

At have et indtræk i sin sikkerhedshjelm er vigtigt, da det er med til at være energiabsorberende hvis man skulle få stød. Man skal huske at være opmærksom på at indtrækket oftest vil gå hurtigere i stykker på grund af almindelig slitage som snavs, skidt og sved. Husk at tjekke ofte for slid og om det stadig er intakt. Er man det mindste i tvivl, så skift indtrækket.

Man skal påregne at skulle udskifte sit indtræk nogle gange før selve hjelmen skal udskiftes.

En sikkerhedshjelm er et personligt værnemiddel, og man bør derfor ikke låne sin hjelm ud medmindre man skifter indtrækket først, af hygiejniske grunde. Dette vil dog ikke være nødvendigt hvis der kun er tale om et kort lån.

Vedligehold og rengøring

For at sikkerhedshjelmen skal være helt sikker, er det vigtigt at den bliver holdt hel og ren. Man skal derfor jævnligt og regelmæssigt sørge for at kigge hjelmen igennem for revner, sprækker, slitage og andre fejl og mangler. 

Opdager man en revne, skal hjelmen kasseres uanset størrelsen på revnen. 

Har hjelmen været udsat for en kraftpåvirkning, skal den også kasseres. 

Er man det mindste i tvivl, om hvorvidt hjelmen stadig kan bruges, skal den altid kasseres.

Sikkerhedshjelmen bliver hurtigt beskidt og svedt til, husk derfor at rengøre hjelmen ofte, og gerne før og efter hvert brug. Sikkerhedshjelmen kan rengøres med vand op til 45 grader varmt og med milde rengøringsmidler som er egnet til formålet.

Kig altid sikkerhedshjelmens brugsanvisning igennem for læse hvad producenten anbefaler af rengøring og opbevaring.

Sikkerhedshjelmens materialer bliver påvirket negativt hvis det bliver udsat for langvarig kulde, varme, kraftigt lys, fugt, sved og midler som kan anvendes på hud eller i håret, eller brug af uegnede rengøringsmidler. Man vil derfor hurtigt kunne reducere en sikkerhedshjelms levetid.

Sikkerhedshjelmens levetid

Hvornår ens sikkerhedshjelm skal udskiftes kommer meget an på hvilket miljø man bruger den i, hvordan man anvender den, opbevaring og rengøring af hjelmen. Det kan derfor godt være svært til tider at finde ud af om ens hjelm skal skiftes med det samme eller om det kan vente. 

For at gøre det lidt mere overskueligt, er her en lille liste med ting der gælder for alle sikkerhedshjelme og deres levetid.

  • Slag

Bliver sikkerhedshjelmen udsat for slag, uanset styrken, skal hjelmen straks efterses og undersøges grundigt. Ved slag kan der forekomme buler, afskrabninger eller revner, som oftest ikke vil kunne ses med det blotte øje. Har slaget været til den hårde side, anbefales det at udskifte hjelmen uanset skader på hjelmen.

  • Vind og vejr

Når sikkerhedshjelmen kommer fra producenten vil den normalt være blank at se på. Med tiden vil den kunne begynde og se mat eller ætset ud. Dette sker hvis den kommer i kontakt med kemikalier som maling eller opløsningsmidler. Plastikken kan også begynde at mørne. Sker dette er holdbarheden færdig for hjelmen og man skal straks få den udskiftet.

  • Funktioner

En sikkerhedshjelm har flere funktioner såsom hagerem, størrelsesjustering, ventilation mm.

Det er vigtigt for hjelmens sikkerhed at disse funktioner virker som de skal. Skulle bare én af disse funktioner fejle, er der risiko for at sikkerhedshjelmen tabes, eller sætter sig løst og dermed øges risikoen for skader. Skift derfor altid din hjelm hvis en eller flere af disse funktioner skulle fejle.

  • 2-5 år

Man siger normalt at en sikkerhedshjelm skal skiftes efter 2 til 5 år, alt efter hvad man bruger den til og i hvilket miljø. Hjelmen vil uanset brug og miljø, blive slidt hvis den bruges jævnligt. En sikkerhedshjelm holder som udgangspunkt 5 år fra produktionsdato, tjek derfor altid op på hvornår hjelmen er produceret, så du ved hvornår det er tid til senest at skifte den ud.

  • Tvivl?

Er man det mindste i tvivl om hvorvidt en sikkerhedshjelm skal skiftes, så skal den skiftes. Når det kommer til din sikkerhed, må der aldrig herske tvivl. En sikkerhedshjelm kan nemt erstattes, det kan ens hoved ikke, hvis ulykken først er ude.

  • Indtræk

Indtrækket i en sikkerhedshjelm udsættes for meget sved og snavs under brugen og skal som udgangspunkt skiftes en del flere gange i samme hjelm, inden selve hjelmen skal skiftes. Det er vigtigt at holde øje med indtrækket i hjelmen, da et slidt og skadet indtræk kan svække resten af hjelmens beskyttelsesevne.

Tilbehør til sikkerhedshjelme

Mange sikkerhedshjelme er lavet så de kan passe sammen med både sikkerhedsbriller og høreværn. De fleste hjelme er produceret med en slidse til montering af høreværn, og man kan dermed altid bruge lige præcis det høreværn man har brug for til en given situation.

Dog er der mange der selv prøver at modificere deres hjelme til at kunne passe sammen med et høreværn. Dette er ikke kun bund ulovligt men også helt igennem uansvarligt for den som skal bære hjelmen efterfølgende. Man må ikke selv bore eller save i sin hjelm, ej heller montere skilte eller klistermærker som ikke er godkendt fra producentens side af, da dette går ind og forringer hjelmens sikkerhed og øger risikoen for alvorlige skader.

Langt de fleste hjelme bliver dog produceret med mulighed for at modificere sin hjelm lovligt med et høreværn eller andet tilbehør. Sørg derfor for at tænke grundigt igennem hvad du skal bruge hjelmen til og om der skal bruges ekstra tilbehør undervejs, så du starter ud med en sikkerhedshjelm der passer til lige netop dét du skal bruge den til.

Regler for arbejdsmiljø og tilsyn

Vi har samlet lidt links til dig, hvis du vil vide mere om hvad lovgivningen siger. Disse regler er til så både du og dine kollegaer kan opretholde en god sikkerhed og få arbejdet udført med både liv og lemmer i behold. 
Du kan finde reglerne for arbejdsmiljø her 
Du kan finde reglerne for tilsyn her 
Du kan finde reglerne for sikkerhedshjelme her 

Råd og vejledning

Har du brug for råd til hvilken sikkerhedshjelm du skal vælge eller brug for vejledning i brugen af sikkerhedshjelme, eller noget helt tredje, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig på både telefon 55 44 66 44 og e-mail info@d-s.dk



# Hovedværn

Andre populære artikler

Artikler

Lær mere om PPE og abonner på vores artikler her.

Del dette indlæg

Høreværn - hvordan vælger jeg det rigtige?
Alt om høreværn, hvilke typer der findes og hvad de bruges til
app-image

To install this Web App in your iPhone/iPad press pwa-icon and then Add to Home Screen.

Sikkerhed for alle

Hold dig sikkert opdateret med seneste nyheder og viden indenfor PPE og arbejdsmiljø