Gasser og dampe

Når det kommer til gasser og dampe, så tilhøre de nogle klasser af stoffer der kan være med til at true sikkerheden omkring ens åndedræt, og dermed kræves der nogle særlige regler på det professionelle område, hvis der skal arbejdes med dette.

Gasser kendetegnes ved deres store flygtighed, da de er i luftform ved omgivende temperatur og tryk.

Ilt, nitrogen og kuldioxid er et par eksempler på stoffer med høj kinetisk energi, der er med til at producere tilfældige bevægelser, som giver disse stoffer den fordel at de kan bevæge sig fra et sted til et andet uden nogen hindring.

Dampe kan kendetegnes på den anden side ved at omgivelsestemperatur og/eller tryk gør at de er i flydende eller fast form og ved kognings og fordampningsprocesser gør at disse stoffer går over i luftform. Dette kan for eksempel dreje sig om acetone eller hexan. Et andet og mere almindeligt eksempel kan være vand. Når vand koges kalder man det der udledes for vanddampe.

Selvom at både gasser og damper deler deres gasformige oprindelse, adskiller de sig fra hinanden på nogle forskellige områder:

• Gasser er usynlige, kan man opfanges ved lugt, hvorimod dampe er synlige

• Gasser er den laveste tilstandsform der kan eksistere i stof, mens dampe har en mellemtilstand mellem gas og væske

• Gasser har en termodynamisk tilstand ved stuetemperatur, mens dampe eksistere som en blanding af to tilstande ved stuetemperatur

• Gasser har en tendens til at spredes, når der er en ændring i ligevægt, dampe forbliver de sammen selvom ligevægtstilstanden ændres

Hvad er inerte gasser?

Inerte gasser er giftige gasser, der ikke understøtter det menneskelige åndedræt.

Initieringen begrænser virkningen af ilt inde i systemet for at forhindre dannelsen af eksplosive atmosfærer. Disse anvendes når det er nødvendigt at undgå:

Emission af dampe til atmosfæren (forurening)

Indtrængen af luft i planten (oxidation)

Bliver der arbejdet med materialer, hvis ekspiration kombineret med ilten i luften medføre dannelsen af en let antændelig blanding, skal man gøre alt for at forhindre en mulig eksplosionsfare. I sådan en praksis vil man erstatte luften med inert gas.

Inerte gasser er ikke brændbare stoffer, som, fordi de ikke reagere med brændbare stoffer, ikke fremmer antændelse af brande.

Nitrogen, argon og helium er nogle eksempler og udgøre nogle helt særlige risici:

Inerte gasser virker uden varsel, da de er lugtløse, farveløse og smagsløse og derfor ikke kan opdages

Kvælning af inerte gasser forekommer uden forudgående fysiologiske symptomer, eller også genkender vedkommende ikke symptomerne som oftest er; svimmelhed, hovedpine, talebesvær mm.

Inerte gasser virker hurtigt og hastigheden af medicinsk behandling er kritisk

Inerte gasser bruges som oftest til at erstatte atmosfærer der indeholder oxygen (O2) eller fugt (N2O) for at passe på de produkter som er følsomme over for tilstedeværelsen af disse to komponenter.

Man tilsætter generelt gasserne et stof der udleder en skarp og genkendelig lugt, hvilket øget sikkerhedsniveauet for de udsatte.

Hvornår bliver luft en fare?

Den luft vi indånder i dagligdagen i vores normale atmosfære, har et iltindhold målt i procent ved havoverfladen, der variere fra minimum 19,5% til maks. 23,5%.

Men er der en tilstedeværelse af inerte gasser og iltmangel (mindre en 18%), ophøre luften med at være åndbare, så den forårsager kvælning og død for dem der udsættes for den.

Sværhedsgraden af den eksponering af gasser og dampe, en person kan blive udsat for, variere fra akut til kronisk, og sikkerheden omkring personens åndedræt, afhænger i den grad af eksponeringens størrelse, varighed og den specifikke agent vedkommende er blevet udsat for.

Ammoniak, svovlbrinte, fosgen, nitrogendioxid, klor, ozon, svovldioxid og saltsyre, er blandt de vigtigste irriterende gasser. Svovlbrinte er også en kraftfuld cellulær toksin, som blokere cytokrom systemet og dermed hæmmer den cellulære respiration.

En almindelig eksponering som man kan opleve, involvere en husholdnings blanding af ammoniak og rengøringsmidler der indeholder blegemiddel. Ved blanding frigives kloramin (NCH2CI), hvilket er en utrolig giftig gas, der, når den kommer i kontakt med diverse slimhinder, nedbrydes og danner saltsyre, som er ætsende, og frie radikaler, som er kræftfremkaldende.

En akut eksponering for giftige gasser bliver generelt karakteriseret som industriulykker, der opstår som følge af frigivelse af store mængder af stoffet over ganske kort tid.

I 1984 i Bhopal, Indien, skete der en ulykke på et kemisk anlæg, hvor der blev udledt store mængder af stoffer methylisocyanat. Dette resulterede i mere end 2000 døde.

Risiko for kvælning i vinkældre

En af de store industrisektorer i Italien hvor man kan påvise miljøgasforuering, er i de mange vinkældre rundt om i landet.

I disse miljøer i denne sektor, er det muligt for gasser som kuldioxid, nitrogen og argon at blive dannet og frigivet, og den relaterede risiko for kvælning, at opstå. Kvælning er den største dødsårsag i den slags ulykker der forekommer i lukkede rum.

Man ser ofte at man i disse vinkældre ikke har fulgt nok med tiden, og dermed ikke moderniseret det indendørs luftmiljø, hvilket kan føre til at iltniveauet når under 21%, som begynder og blive faretruende lavt, specielt hvis man udfører aktiviteter i rummet der gør at man bruger meget ilt.

Hvordan kan du beskytte dig selv?

Når det kommer til gas og damp beskyttelse, er den nominelle beskyttelsesfaktor, givet af den type maske (halv- eller helmaske) kombineret med det filter der er anvendt.

Til dato er de giftige gasser der er anerkendt som sådanne under RD nr. 147/1927, som følger:

• Hydrogencyanid

• Ammoniak

• Svovldioxid

• Benzin indeholdende organometalliske forbindelser

• Cyanider af: kalium, natrium, calcium, barium, sølv, cadmium, kobber og zink

• Klor

• Chloropicrin

• Cyanogen: bromid og chlorid

• Cyano-carbon ether

• Fosgen

• Isonitriler

• Ethylenoxid

• Tetraethylbly

• Kulstofdisulfid

• Hydrogen fosfor

• Methylbromid

• Tetramethyl bly

• Methylsulfat

• Methylchlorid

• Flussyre

• Bortrifluorid

• Methylmercaptan

• Tetrahydro Thiophen

• Dimethylsulfid

• Ethyl Isopropyl Sulfide

• Ethylmercaptan

• Diethylsulfid

Når man skal vælge den rigtig beskyttelse er det derfor nødvendigt at kende til den kemiske natur af forureningen, ved at sikre at iltniveauet er over 17%.

Den europæiske standard EN 14387:2004+A1:2008 definere beskyttelse mod gasser og dampe i henhold til følgende tabel

 Da der findes mange halv- og helmasker som kan hjælpe med at beskytte mod giftige gasser og dampe, men som variere iforhold til forbindelsestyper, materialer og brugsmåde, er det vigtigt at du sætter dig ind i præcis hvilken maske du skal bruge for at kunne beskytte dig selv mest optimalt. 

Er du i tvivl om hvilken maske du skal vælge, sidder vores kyndige medarbejdere klar til at hjælpe dig på telefon 55 44 66 44 og e-mail info@d-s.dk