True

Alt om håndværn og beskyttelseshandsker

Hvordan du vælger den rigtige handske

Overvejelser ved valg af beskyttelseshandske

Før man kan bestemme hvilken type sikkerhedshandske du har brug for, skal du stille dig selv 2 spørgsmål:

1) Hvad skal din sikkerhedshandske beskytte imod?

> Kemikalier?
> Kulde eller varme?
> Snit, skær og rivning?
> Slitage?
> Skal den bruges til fødevarer?

2) Hvilke egenskaber skal den have?

> Et godt og sikkert greb om værktøj, udstyr og lignende?
> Allergivenlig?
> Vibrationsdæmpende?
> Reducere risikoen for elektrostatisk udladning (ESD)?

Nu ved du hvilke krav du stiller til handsken og kan begynde at indsnævre søgningen efter dine nye sikkerhedshandsker.

Bestem handsketypen du skal bruge

Overordnet inddeler man handsker i tre hovedgrupper:

1) Arbejdshandsker
2) Kemikaliehandsker 
3) Fødevaregodkendte handsker

1) Arbejdshandsker / montagehandsker

Arbejdshandsker, også kaldt montagehandsker, beskytter mod (alt afhængig af handsken) mekaniske påvirkninger og kan være:

  • Slitage, stik, vibrationer, kulde og varme.

Arbejdshandsker er typisk lavet af læder, skind eller bomuld, men kan også være lavet af kunststof som PVC og Nitril.

Vigtigt at bemærke om arbejdshandsker!

  1. Arbejdshandsker beskytter normalt ikke mod kemikalier. Dog findes der arbejdshandsker som er beklædt med en gummi- eller plastbelægning.

  2. Det kan give en arbejdshandske nogle af kemikaliehandskens egenskaber, men beskytter oftest ikke tilstrækkeligt godt over for kemikalier.

  3. Det har været alment kendt at handsker af læder oftest har bedre slidstyrke end handsker af kunststof, men i mange tilfælde i dag, findes der arbejdshandsker i kunststof som er ligeså slidstærke.

  4. Desuden har de oftest en masse andre gode egenskaber med sig som antistatisk, antivibration eller ekstremt gode gribeevner.

Se udvalget af arbejdshandsker her 

Se udvalget af montagehandsker her

2) Kemikaliehandsker

Kemikaliehandsker er handsker som er i stand til at modstå kemikalier (alt efter handsken).

Nogle kemikaliehandsker kan modstå flere kemikalier i længere eller mindre tid (se gennembrudstid), hvor andre handsker kun er i stand til at modstå et enkelt kemikalie.

De bruges oftest i sammenhænge hvor man arbejder med væsker eller faste stoffer som kan skade din hud og dit helbred. F.eks. hvis man arbejder med syre og baser, olier, estere og ketoner, klorede og aromatiske kulbrinter)

Se udvalget af kemikaliehandsker her

Materialets påvirkning

Kemikaliehandsker findes i mange forskellige materialer, og som resultat af materialet kan det give handsken nogle egenskaber og har stor indflydelse på dens påvirkninger fra et kemikalie.

F.eks. allergivenlig, god gribeevne, bedre slidstyrke end andre kemikaliehandsker af andre materialer osv.

De mest almindelige materialer for kemikaliehandsker er: latex (gummi), nitril og PVC.

De lidt mere sjældne, men også dyrere handsker er i butylgummi, vitron og PVA. Handskematerialet er meget afgørende for, hvor godt handsken modstår påvirkninger fra et kemikalie.

Nedenfor kan du læse mere om de gængse handskematerialer og hvilke kemikaliegrupper de oftest kan modstå.

Kemikaliegrupper

Handskemateriale

Chlorede og aromatiske kulbrinter f.eks. dichlorethan, toluen, xylen

PVA 
Flourpolymer

Alifatiske kulbrinter f.eks. Heptan

PVA 
Flourpolymer 
Neopren 
Nitril 
Polyethylen

Alkohol og glycoler

Butyl 
Naturgummi  (latex)
Neopren 
Nitril 
Polyethylen

Vigtigt at bemærke om kemikaliehandsker!

  1. Der findes ikke en handske der kan modstå alle kemikalier.

  2. Der findes handsker der kan modstår flere kemikalier samtidig, dog skal man være opmærksom på at de oftest ikke gør det nær så godt som en handske der er udviklet til at kunne modstå et enkelt kemikalie.

  3. Kemikaliehandsker er i modsætning til arbejdshandsker oftest lavet for at imødekomme et meget konkret behov (f.eks. fødevaregodkendt handske, engangshandske mm.) og bør derfor også blive brugt efter anvisningerne og ikke til andre formål.

  4. Det ses oftest at PVA-handsker kan anvendes til mange organiske opløsningsmidler, men man skal passe på for de tåler ikke vand.

  5. Hvis emnet man arbejder med indeholder flere forskellige stoffer (selv små mængder af et stof) der kan trænge igennem et bestemt handskemateriale – kan det virke som fængestof og føre andre stoffer igennem. Selv hvis handsken har god beskyttelse

3) Fødevaregodkendte handsker

Skal man arbejde med fødevarer er det vigtigt at man benytter fødevaregodkendte handsker. For at finde ud af om en handsker er fødevaregodkendt skal du se efter dette ikon på handsken eller dens indpakning

Se udvalg af fødevaregodkendte handsker her

Viden om håndværn - derfor er sikkerhedshandsker vigtige

Hænderne - dit vigtigste værktøj

Dine hænder er et vigtigt værktøj i dagligdagen. Det gælder lige fra det helt finmekaniske og kemiske til hårdt slidende arbejde. Bruger du ikke den rigtige handske, kan din hud blive irriteret, du risikerer at udvikle eksem og i slemme tilfælde gøre dine hænder uarbejdsdygtige.

"Handsker har gennem de sidste 20 - 30 år gennemgået en rivende udvikling, og i dag findes der handsker, der beskytter mod stort set enhver risiko. Producenterne har desuden brugt mange ressourcer på at gøre handskerne mere komfortable, således at undskyldningerne for ikke at beskytte sine hænder og arme efterhånden svinder ind.

Den megen opmærksomhed omkring kemikalier, og hvordan de kan optages gennem huden med katastrofale følger, har drevet udviklingen af egnede beskyttelseshandsker frem. Der tages nye materialer i anvendelse, men vigtigst i den forbindelse er det, at producenterne nu kan informere langt bedre om, hvor længe en handske yder beskyttelse imod et specifikt kemikalie eller andre risici. Hvor man tidligere talte om en handskes bestandighed mod et kemikalie, taler man i dag om, hvor lang tid handsken beskytter brugeren, med den åbenlyse forskel, at det er personen, der skal bruge handsken, der er sat i centrum, og ikke handskematerialets fysiske beskaffenhed. Med hensyn til beskyttelse mod et specifikt kemikalie må forbrugeren dog nødvendigvis fortsat søge vejledning hos leverandøren. Via vores kemiguide er du godt hjulpet på vej.

Når arbejdsgiveren har vurderet den enkelte arbejdsplads og skal stille egnede beskyttelseshandsker til rådighed, hvor risikoen ikke har kunnet elimineres, eksisterer der nu et mere objektivt udvælgelsesgrundlag. Det samme gør sig naturligvis gældende inden for de øvrige handskekategorier som f.eks. beskyttelse mod mekaniske påvirkninger, varme, kulde m.v."

Opbevaring af handsker

Handsker skal opbevares rent, tørt, gerne mørkt og beskyttet mod sollys. Undgå temperaturer over 30°C. Sterile handsker skal tillige opbevares støvfattigt i depot for sterile artikler.

Handsker skal placeres i en god afstand fra håndvaskefaciliteter. Handsker må ikke opbevares, så de udsættes for sprøjt eller stænk med blod, sekreter og ekskreter. Anbrudt emballage skal håndteres og opbevares, så indholdet ikke forurenes.

Generelle retningslinjer for brug af handsker

For at arbejdet kan udføres mest forsvarligt er der en række generelle procedurer, der skal overholdes.

  • Kemikaliehandsker skal oftest skiftes mellem hver objekt/patient og efter hver procedure/opgave hos samme arbejdssted/patient.

  • Handsker må ikke vaskes eller desinficeres og bruges videre til anden procedure.

  • Ur, ringe, armbånd og andre smykker må ikke bæres på hænder eller underarme, heller ikke når der bruges handsker.

  • Creme eller lotion må ikke bruges umiddelbart, før handsker tages på. Ved brug af håndsprit skal huden være helt tør, før handsker tages på.

  • Handskerne skal skiftes omgående ved hul på handsken.

  • Hudens evne til at reparere skader nedsættes, hvis huden er lukket inde i lang tid i en tæt handske. For at forebygge skader må handsker derfor kun bruges så længe, det er nødvendigt.

  • Ved fugtig hud kan bomuldshandsker anvendes under handskerne.

  • Ved tilbagevendende hudproblemer, eksem eller mistanke om allergi kan man kontakte de lokale hygiejnesygeplejersker.

  • Efter brug kasseres handsken i henhold til gældende regler for affaldshåndtering. Vær opmærksom på specielle regler for arbejde med kræftfremkaldende stoffer.

  • Håndvask eller desinfektion skal altid foretages efter brug af handsker, selv om handskerne ser intakte ud, idet hænderne kan forurenes på trods af, at der bruges handsker.

  • Der sker en opformering af hudens normalflora i det varme fugtige miljø, der er under handskerne.

  • Der er mikroskopiske huller (pinholes) i en vis procentdel af handskerne.

  • Handsker, hvor udløbsdatoen er overskredet, må ikke bruges. Derfor skal gamle leverancer bruges, før nye tages i brug.

Handskeallergi

Brug af handsker kan for nogle medføre, at de får allergi, og her findes 2 forskellige former:

  1. Latexallergi med straks reaktion.

  2. Kontaktallergi med forsinket reaktion.

Diagnostik, behandling og rådgivning af mulig latex- eller kontaktallergi kræver dermatologisk speciallægeundersøgelse. Søg lægehjælp!

Latexhandsker

Latexhandsker fremstilles af latexsaft, der tappes fra gummitræet og som indeholder 1-2% latexproteiner. Nogle af disse proteiner har allergifremkaldende egenskaber. Under fremstillingsprocessen skylles handskerne, således at de fleste latexallergener vaskes ud, men nogle kan blive tilbage i det færdige produkt.

I tilfælde af latexallergi opstår symptomerne få minutter efter kontakt med latexgummi. Symptomerne er nældefeber, ødem samt intens kløe på det hudområde, der har været i kontakt med latexhandsken. Symptomerne svinder oftest i løbet af få timer. I meget sjældne tilfælde kan der være risiko for generaliserede symptomer (anafylaksilignende reaktioner).

Hvis man har fået konstateret latexallergi, kan der for nogle personers vedkommende optræde krydsreaktioner med proteiner i visse fødemidler, d.v.s. at man ved indtagelse af forskellige frugter og grøntsager (banan, avocado, kiwi, ægte kastanje, papaya, figen, kartofler og tomater) kan få symptomer fra især mundhulen. Risiko for udvikling af latexallergi reduceres ved at bruge pudderfri handsker og latexhandsker med dokumenteret lavt indhold af latexallergener.

Kontaktallergi

(allergi overfor gummikemikalier)

Under fremstilling af handsker uanset materiale (latex, nitril, neopren osv.) bruges der hjælpestoffer (kemikalier – acceleratorer og antioxidanter), som kan fremkalde allergi. Størstedelen af hjælpestofferne bliver forbrugt under fremstillings­proceduren. Efter produktionen sker en skylning, hvor en stor del af de resterende kemikalier skylles væk, men der kan stadig være små rester tilbage. Jo bedre producenten skyller handskerne efter produktionen jo mindre er risikoen for at udvikle kontaktallergi.

Symptomerne ved lette tilfælde er kløe og let rødme på håndryggen. Efterfølgende kan der forekomme små røde knopper, evt. med små blærer. Symptomerne kommer halve til hele dage efter udsættelsen og svinder først efter flere dage til uger.

Ved vedvarende udsættelse udvikles kronisk eksem med kløende, rød, skællende fortykket hud. Et sådant kronisk eksem heler først adskillige uger efter ophør af eksponeringen.

Valget mellem handsker sterile vs. ikke sterile


Sterile handsker

Sterile handsker skal anvendes, hvor kontaminering af aktionsfeltet er en risiko, som skal elimineres. Der findes standarder for medicinske engangshandsker og standarder for beskyttelseshandsker.

Hvad er sterile undersøgelseshandsker og hvornår anvendes de?

En steril undersøgelseshandske er en medicinsk handske, der er beregnet til medicinsk undersøgelse og behandling af kortere varighed. Sterile undersøgelseshandsker er normalt billigere end operationshandsker.

Sterile undersøgelseshandsker anvendes ved aseptiske procedurer i senge- og undersøgelsesafdelinger, fx ved steril intermitterende kateterisation (SIK) og håndtering af centralvenekatetre.

Hvad er operationshandsker?

En operationshandske er en steril, anatomisk udformet medicinsk handske, der er beregnet til kirurgi.

Operationshandsker anvendes ved alle operationer og indgreb samt i rene områder, hvor specielle regler for påklædning er gældende.

Operationshandsker bruges for at få en antimikrobiel barriere mellem personalets hænder og patientens væv. Handskeperforationer vil forekomme mere eller mindre hyppigt afhængigt af operationens art og varighed samt af brugerens funktion under indgrebet.

Operationshandsker findes desuden som dobbelthandsker og indikatorhandsker. Det er operationens art og varighed samt brugerens funktion, der afgør, om der skal bruges enkelt- eller dobbelthandsker. Anvendelse af to par handsker, dvs. dobbelthandsker, vil reducere perforationsrisikoen. Det anbefales, at inderhandsken er et halvt nummer større end yderhandsken.

Der findes et dobbelthandskesystem, indikatorhandske, med en farvet inderhandske, hvor perforationer i yderhandsken tydeligt fremgår. Systemet udnytter, at lysets brydning ændres, når der kommer væske mellem de to handskelag.

Anvendelse af sterile beskyttelseshandsker

Sterile beskyttelseshandsker anvendes, hvor der er behov for en steril handske, der samtidig beskytter mod kemikalier/medicin fx ved fremstilling af cytostatika eller til håndtering af knoglecement.

Krav til sterilitet

Sterilt medicinsk udstyr skal være CE mærket og overholde standard EN 556-1. For at et produkt kan kaldes sterilt, skal det gennemgå en dokumenteret steriliserings­proces. Heraf følger, at der i praksis ikke må findes formeringsdygtige mikro­organismer, dvs. for hver 1 million produkter må der kun være en formeringsdygtig mikroorganisme. Kravene til validering og rutinekontrol af processer til sterilisering af medicinsk udstyr er fastlagt i EN 550, EN 552, EN 554.

Usterile handsker
(rene handsker)

Usterile handsker kaldes også rene handsker. En usteril handske anvendes, hvor ikke er påkrævet. Der findes standarder for medicinske engangshandsker og standarder for beskyttelseshandsker.

Anvendelse af usterile medicinske handsker

Usterile medicinske handsker anvendes ved undersøgelse, behandling og pleje, hvor der er risiko for kontakt med kontamineret materiale:

  • blod eller sekreter

  • spyt og opkast

  • urin og afføring

Desuden ved:

  • ophældning af medicin

  • håndtering af fødevarer

  • ved rifter, sår eller eksem på hænder

Anvendelse af usterile beskyttelseshandsker

Usterile beskyttelseshandsker anvendes, hvor der er risiko for kontakt med kemikalier fx i laboratorier eller visse medikamenter fx cytostatika og steroider.

Gennembrudstider for handsker

Test for gennembrudstider skal være udført efter standarden DS/EN 374-3.

Ved kontakt med kemikalier, medicin, steroidcremer m.m. skal hænderne beskyttes bedst muligt. Derfor er det vigtigt at finde den handske, der er bedst egnet til formålet. Det gøres ved at undersøge om, der er en handske, der er testet for lige det kemikalie/produkt, der er risiko for at komme i kontakt med. Såfremt der ikke findes en gennembrudstid eller kemikaliet/produktet går hurtigt igennem handsken, skal handskerne som hovedregel skiftes ved kontakt med kemikaliet/produktet samt kasseres efter brug.

Det er meget forskelligt hvor mange kemikalier, de enkelte handsker er testet for. Ved leverandøren kan man få en oversigt over hvilke kemikalier/blandinger/produkter handsken er testet for og hvad gennembrudstiden er. Jo højere gennembrudstid, jo længere varer det inden kemikaliet trænger igennem handsken. Test for gennembrudstiden (374-3) er foretaget ved 23 °C, men i praksis bruges handsker ved en højere temperatur (ca. 35 °C). Det betyder at gennembrudstiden reduceres med ca. en faktor 3, d.v.s. reelt trænger kemikaliet hurtigere gennem handsken end den angivne gennembrudstid.

Prøv vores D-S Dataguide for en komplet database med tusindvis af gennembrudstider for kemikaliehandsker. Til D-S Dataguide

Vær opmærksom på at ved arbejde med blandingsprodukter så gælder gennembrudstiderne for de rene stoffer ikke nødvendigvis. Eksempel herpå: En handske er testet for 3 kemikalier samt et blandingsprodukt af disse 3 kemikalier:

Kemikalie/produkt Gennembrudstid i minutter
Acetonitril 100% 3
Methanol 30% 5-10
Ammoniak 25% 53
Acetonitril 73,3% + Methanol 24,5% + Ammoniak 2,2% 2,2
Test af produkter

Hvilke produkter kan testes for gennembrudstider? Dette afhænger af, hvilken form produktet er på:

  • Væske

  • Fast stof (pulver, krystaller, tabletter)

  • Cremer og salver (herunder steroidcremer)

Væske

Langt de fleste væsker kan testes for gennembrudstider efter enten DS/EN 374-3 eller ASTM, F739. Det er desværre langt fra alle væsker, der er testet, dels fordi, der anvendes mange forskellige og dels fordi, det er dyrt at foretage disse tests.

Fast stof (pulver, krystaller, tabletter)

Kan endnu ikke testes i henhold til standarderne, men man ved, at faste stoffer generelt er meget langsomme til at gennemtrænge handsker. Dog er det muligt, at nogle af de faste stoffer, som samtidig er ætsende, kan ødelægge handskerne.

Cremer og salver (herunder steroidcremer)

Kan endnu ikke testes i henhold til standarderne. Alle cremer og salver indeholder olier, og derfor er latex- og vinylhandsker ikke egnede til arbejde med disse produkter. Det anbefales at bruge handsker af nitril eller neopren. En gennemgang af teoretisk beregnede gennembrudstider på udvalgte steroidcremer for nitrilhandsken Touch N’ Tuff giver tider på 120-240 minutter.

Ved påsmøring af steroidcremer anbefales det straks at kassere handskerne hvis man konstaterer, at der trænger noget gennem handsken samt efter brug.


Handskematerialer

Handsker findes i mange materiale, og alt efter hvilke egenskaber handsken skal have bliver den fremstillet i forskelligt materiale. Her er en liste over handskematerialer

Acryl
Bomuld
Butyl
Dyneema
Gedeskind
Hyperlon
Kalveskind
Kevlar
Komposit
Læder
Laminat
Lycra
Microfiber
Naturgummi (latex)
Neopren
Nitril
Nylon
Oksespalt
Polyamid
Polyester
Polyethylen
Polymer
Polyurethan
PVC
Thinsulate
Vinyl

EN normer der gælder for beskyttelses handsker

Handske brugt som det af dit personlige sikkerhedsudstyr, skal leve op til en række kvalitetskrav hvis du skal føle dig sikker på at du er beskyttet. Til dette findes der en række standarder, som producenterne kan vælge at teste deres handsker op imod.

Nedenfor kan du få et overblik over hvilke EN-normer der kan være relevante for hansker du bruger i dit arbejde.

EN 21420:2020 - Generelle krav til beskyttelseshandsker

Denne standard angiver de generelle krav til beskyttelseshandsker, herunder størrelse, fingerfærdighed, mærkning og information fra producenten.

EN 388:2016 - Beskyttelseshandsker mod mekaniske risici

Denne standard angiver krav, testmetoder, mærkning og information for handsker, der beskytter mod mekaniske risici. 
Dette er en af de mest omfangsrige og brugte EN-standarder. Derfor har vi lavet en artikel der specifikt omhandler denne standard som du kan læse her: EN 388 - handsker som beskytter mod mekaniske risici. Hvordan du læser og forstår EN 388 normen

EN 374-serien - Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer

EN 374 består af flere dele, der dækker handskers modstand mod kemikalier og mikroorganismer. For eksempel:
EN 374-1:2016 - Terminologi og ydeevnekrav for kemiske risici
EN 374-2:2014 - Bestemmelse af modstand mod penetration
EN 374-3:2003 - Bestemmelse af modstand mod permeation af kemikalier
EN 374-4:2013 - Bestemmelse af modstand mod nedbrydning
EN 374-5:2016 - Bestemmelse af beskyttelse imod micro-organismer (virus)

Dette er en anden af de store og omfattende EN-standarder for hansker. I dette tilfælde kemikaliehandsker. Denne har vi også lavet en artikel der forklarer hvordan test resultaterne skal læses. Du finer artiklen her:  EN 374 - Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer. Hvordan du læser og forstår EN ISO 374 normen.

EN 511:2006 - Beskyttelseshandsker mod kulde

Denne standard angiver krav, testmetoder, mærkning og information for handsker, der beskytter mod konvektiv og kontaktkulde ned til -50°C.

EN 455 - engangshandsker til medicinske formål

EN 455 angiver krav angiver krav, testmetoder, mærkning og information for engangshandsker til medicinsk brug. 

EN 407:2004 - Beskyttelseshandsker mod termiske risici (varme og/eller brand)

EN 407 angiver krav, testmetoder, mærkning og information for handsker, der beskytter mod termiske farer. Hvis du vil lære denne EN-stadard bedre at kende er den forklaret i denne artikel: EN 407:2020 - handsker som beskytter mod varme. Lær EN 407:2020 standarden at kende.

EN 1149-serien - Beskyttelsesbeklædning - Elektrostatiske egenskaber

EN 1149 omfatter flere dele, der dækker elektrostatiske egenskaber ved beskyttelseshandsker og -beklædning.



# Håndværn

Andre populære artikler

Artikler

Lær mere om PPE og abonner på vores artikler her.

Del dette indlæg

Alt om kemikaliedragte
Find den kemikaliedragt du har brug for
app-image

To install this Web App in your iPhone/iPad press pwa-icon and then Add to Home Screen.

Sikkerhed for alle

Hold dig sikkert opdateret med seneste nyheder og viden indenfor PPE og arbejdsmiljø