Her finder du beskyttelsesudstyr til sandblæsning. Vi har sandblæserhjelm til trykluft, hjelme til sandblæsning generelt, Forklæder til sandblæsning, Filterpaneler, Slanger til trykluft og Handsker til sandblæsning.
Alle personer, der sandblæser eller opholder sig på områder, hvor der sandblæses, skal bære følgende sandblæsningsudstyr som beskyttelse, også selv om opholdet er kortvarigt:
Særligt støvafvisende beskyttelsestøj bestående af tætsluttende overtræksdragt.
Langskaftede støvler
Arbejdshandsker med lange manchetter
Luftforsynet åndedrætsværn, enten i form af en hætte der dækker hoved, hals og skuldre og har sikre, tætte slangeforbindelser eller i form af en helmaske plus hætte. Maskeruden skal være særlig modstandsdygtig (resistent glas).
Beskyttelsestøj til sandblæsning
Beskyttelsestøj skal rengøres eller skiftes hyppigt, alt efter arbejdets art. Beskyttelsestøj må ikke bæres i spisepauser.
Hverken den der sandblæser eller andre må opholde sig i en sandblæsningskabine eller i nærheden af arbejdssteder uden åndedrætsværn, før der er sikkerhed for, at det er forsvarligt at arbejde der.
Der skal desuden altid forefindes en øjenskylleflaske i umiddelbar nærhed af, hvor der sandblæses.
Sikkerhedsskiltning for sandblæsning
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder hvor sandblæsning finder sted, afmærkes med korrekt skiltning.