True

Vigtig viden om øjenskyl

Læs her nogle nyttige punkter om valg og brug af øjenskyl

Hvis du eller din arbejdsplads bruger øjenskylleprodukter fra Plum eller andre leverandører, håber vi, at du og relevante kolleger vil tage jer tid til at læse nedenstående vigtige information, for at sikre at i er korrekt klædt på til en eventuel arbejdsulykke.

På det seneste er der på markedet blevet spredt rygter fra konkurrenter om at der skulle være kommet nye arbejdsmiljøkrav for øjenskyl i 2018, og at disse stiller krav om skylning af begge øjne samtidigt og i mindst 15 minutter. Dette er ikke i overensstemmelse med fakta. 

Vi imødekommer gerne konkurrence, men det skal ikke være på bekostning af dig og jeres arbejds sikkerhed. 

For at sikre i er bedst klædt på i øjenskyl, vil vi gerne her give et overblik over, hvad der er gældende, og hvad der anbefales i forhold til øjenskyl.

For vejledning i valg af øjenskyl. Se vores guide til valg af mobil øjenskyl

Krav til øjenskyl

Der findes ingen direkte krav til øjenskyl. 

Øjenskyl er en del af en virksomheds samlede førstehjælpsforanstaltninger. Den generelle regel om førstehjælpsforanstaltninger er beskrevet i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Kapitel 5 § 23. Heraf fremgår, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. I tillæg til dette findes en række bekendtgørelser inden for forskellige brancher med diverse anbefalinger. 

Ifølge Arbejdstilsynet er det er en konkret vurdering af arbejdet og arbejdsforholdene på den enkelte arbejdsplads, hvilke førstehjælpsforanstaltninger der er fornødne og passende – herunder også om der er behov for at kunne skylle begge øjne på samme tid.

Odoo image and text block

Arbejdstilsynet bekræfter desuden, at der IKKE er kommet nye krav til førstehjælpsudstyr i arbejdsmiljølovgivningen i 2018. Der henvises til en information til virksomhederne om allerede gældende regler, særligt omhandlende arbejde med kemiske stoffer og materialer. Information direkte omhandlende øjenskyl i denne er følgende:

Nødvendigt førstehjælpsudstyr ved arbejde med stoffer og materialer kan være:

  • Øjenskyl, hvor der er risiko for at komme i kontakt med stoffer og materialer, det er vigtigt at få fjernet hurtigt fra øjnene. Det kan fx være ætsende stoffer og materialer eller stoffer og materialer, der kan optages gennem slimhinderne. 

  • Ved alle former for øjenætsning skal I omgående skylle øjnene med rigeligt, rindende vand. Det kan være vand fra øjenskylleflaske, drikkefontæne m.v. Øjenskylleflasker er at foretrække. 

  • Vandet bør om muligt være behageligt tempereret. Hvis øjenskylleflasker opbevares udendørs i vintermånederne, skal de sikres mod frost.

  • Nødbruser, hvor der er risiko for at blive oversprøjtet med brændende eller meget varme væsker, samt hvor der er risiko for at komme i kontakt med stoffer og materialer, det er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden på kroppen. Det kan fx være ætsende stoffer og materialer eller stoffer og materialer, der kan optages gennem huden

Her skal man hæfte sig ved, at stofferne skal fjernes hurtigt, der skal bruges rigeligt rindende vand og det skal være behageligt tempereret.

Anbefalede skylletider

Der findes ingen officielle krav til minimum skylletider. Konkurrenter i markedet henviser til Arbejdstilsynets vejledning AT-anvisning C.0.12 fra Maj 2003: Leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer. Her står teksten:

Øjne:

Skyl straks med vand i mindst 15 minutter. Søg læge.

Teksten er et eksempel på, hvad man kan skrive – der er på ingen måde tale om et lovkrav.

Siden 2003 er øjenskyl blevet medicinsk udstyr, som skal være CE-mærket og leve op til det europæiske direktiv 93/42/EØF. Det indebærer bl.a. krav til sporbarhed, dokumentation af effekt, risikoanalyser,

brugsvejledninger og ikke mindst strenge krav til information på produkterne. Som legal manufacturer af medicinsk udstyr skal man desuden være certificeret i henhold til ISO 13485.

Ikke alle produkter i markedet lever op til ovenstående krav, og de kan derfor umiddelbart markedsføres og sælges billigere end de produkter, der er compliant.

Vi håber at ovenstående kan skabe lidt mere klarhed omkring et kompliceret område. Skulle der være behov for uddybning eller brug for assistance i forhold til korrekt valg af øjenskyl, så står vi gerne til rådighed.

Odoo image and text block
# Førstehjælp

Artikler

Lær mere om PPE og abonner på vores artikler her.

Del dette indlæg

Guide til valg af mobil øjenskyl
Læs her om hvordan du vælger den rette type øjenskyl til din arbejdsplads
app-image

To install this Web App in your iPhone/iPad press pwa-icon and then Add to Home Screen.

Sikkerhed for alle

Hold dig sikkert opdateret med seneste nyheder og viden indenfor PPE og arbejdsmiljø