True

Fugleinfluenza: hvordan du beskytter dig

Forholdsregler og anbefalede værnemidler for at undgå smitte med fugleinfluenza H5N1

Fugleinfluenza (aviær influenza) er en meget smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 %.

Men det er ikke blot fugle som er i fare, også os mennesker som kommer i kontakt med fugle kan være udsatte for risici. Derfor kan du her læse nogle nyttige oplysninger samt anbefalet beskyttelsesudstyr til håndtering af fugle og fjerkræ som kan være smittet med fugleinfluenza.

Grupper, der vurderes at være i risiko for udsættelse for H5N1

  • Alle der har kontakt med mistænkt eller bekræftet H5N1-smittet fugl, inklusiv dyrlæger, andre myndighedspersoner og beboere på landbrug med fuglebesætninger.

  • Alle der deltager i screening af fuglebesætninger.

  • Alle der deltager i indsamling og transport af mistænkt eller bekræftet H5N1-smittet fugl.

  • Alle der deltager i aflivningen af mistænkt eller bekræftet H5N1-smittet fugl.

  • Laboratoriemedarbejdere der undersøger mistænkte eller bekræftede H5N1-smittet fugle eller prøver fra sådanne.

Nødvendige beskyttelsesforanstaltninger

H5N1 ødelægges af sæbe, så grundig håndvask med sæbe efter mulig berøring med smittede fugle og deres efterladenskaber, herunder støv og fjer er meget vigtig for at undgå at overføre smitte til sig selv eller andre via hænderne.

Håndsprit (70-85 pct.) kan bruges, hvis hænderne ikke er synligt snavsede.

Der skelnes mellem beskyttelsesudstyr efter hvordan smittede fugle håndteres, herunder enten levende eller døde, samt om det er laboratoriearbejde.

Værnemidler ved kontakt til levende, smittede fugle, herunder fjerkræsbesætninger

Hvis der er bestyrket mistanke om udbrud (afgøres af Fødevareregionen) eller udbrud er bekræftet, gælder nedenstående forholdsregler for alle, der er i kontakt med den afficerede besætning (dyr, staldbygninger, gødning, strøelse og affald), dvs. veterinærer, fangere, besætningsejer og evt. deres familie, rengøringspersonale og andre relevante personer.

Der bruges følgende personlige værnemidler:

  • Beskyttelsesmaske med specifikationen FFP3 ("virusmaske"), skal skiftes efter producentens anvisninger. Arbejdstilsynets regler foreskriver, at brug af beskyttelsesmaske uden aktiv tilførsel af luft maksimalt må foregå i 3 timer dagligt. Ved benyttelse af udstyr med aktiv lufttilførsel må der arbejdes i op til 6 timer.

  • Hvis ikke åndedrætsbeskyttelsen omfatter øjenbeskyttelse, bruges briller, der ikke må være så tætsiddende, at de dugger. Brillerne skal beskytte mod stænk og sprøjt og hindre berøring af øjnene.

  • Handsker, evt. af typen latexbelagte bomuldshandsker. Handskerne skal være mærket iht. EN 455 eller EN 374.

  • Beskyttelsesdragt med hætte. Dragten skal mindst være godkendt i henhold til EN 340 som en type 5 dragt.

  • Skoovertræk eller efterfølgende desinfektion af støvler.

  • Bad og totalt skifte af tøj efter endt arbejde.

Når værnemidlerne skal fjernes igen, er det vigtigt, at det sker i den rigtige rækkefølge, således at eventuel smitte ikke føres fra snavsede overflader til rene:

  1. Tag handskerne af

  2. Tag beskyttelsesdragten af

  3. Vask/desinficer hænder

  4. Tag evt. øjenbeskyttelse af

  5. Tag masken af

  6. Vask/desinficer hænderne igen.

Værnemidler ved tæt kontakt til døde, smittede fugle fx ved indsamling af disse i det fri

Dette sker typisk under arbejdsmæssige forhold, hvor døde fugle systematisk fjernes fra et område afgrænset af Fødevarestyrelsen.

Som minimum bruges følgende værnemidler:

  • Egnede handsker, der kasseres eller vaskes efter brug.

  • Beskyttelse af eget tøj og krop samt hår, fx ved brug af beskyttelsesdragt med hætte.

  • Maske til opfangning af støv (P2).

  • Skoovertræk eller efterfølgende desinfektion af støvler.

  • Efterfølgende vaskes hænderne grundigt med vand og sæbe (evt. kan bruges håndsprit (70-85 pct.), hvis ikke der er håndvaskefaciliteter i nærheden).

Der kan evt. bruges briller, hvis forholdene er meget støvede, eller der er risiko for stænk og sprøjt.
I øvrigt skal man undgå at berøre sig selv (typisk i næsen eller øjnene) eller andre med forurenede handsker eller forurenet tøj.

Når værnemidlerne skal fjernes igen, er det vigtigt, at det sker i den rigtige rækkefølge, således at eventuel smitte ikke føres fra snavsede overflader til rene:

  1. Tag handskerne af

  2. Tag beskyttelsesdragten af

  3. Vask/desinficer hænder

  4. Tag evt. øjenbeskyttelse af

  5. Tag masken af

  6. Vask/desinficer hænderne igen.

Pakning, forsendelse og destruktion af fuglene samt bortskaffelse eller destruktion af udstyr sker i øvrigt efter Fødevarestyrelsens anvisninger. 
Antiviral medicin anbefales sædvanligvis ikke.
Ved anden intensiv kontakt med døde fugle, fx ved destruktion bruges som minimum ovenstående, men i øvrigt efterleves gældende regelsæt.

Laboratoriearbejde

Ved laboratoriearbejde i forbindelse med undersøgelse af døde potentielt smittede fugle bør arbejdet i videst muligt omfang foregå i mikrobiologisk sikkerhedskabinet. Kan dette ikke lade sig gøre, skal fuglene desinficeres udvendig, før den egentlige undersøgelse sættes i gang. Indtil dette er sket, skal der bruges maske (mindst P2-filter), handsker og beskyttelsesdragt med hætte. Efter udvendig desinfektion af fuglene kan masken udlades.

Spørgsmål: Skal jeg tage særlige forholdsregler, når jeg håndterer fugle?

Det vigtigste er, at du vasker hænder i varmt vand og sæbe ofte. Hvis det er mere praktisk, kan du bruge håndsprit (70 %), efter at du har fjernet synligt snavs på hænderne.

Når du håndterer fjerkræ, kan du teoretisk udsættes for smitte ved at indånde virusholdigt støv, eller du kan komme i kontakt med smitte fra dyrets indvolde eller tarmindhold.

Derfor er det vigtigt at isolere sin krop mod smittefare ved at iføre sig tætsluttende beskyttelsesudstyr som kan spules og vaskes.

Først og fremmest anbefales beskyttelseshandsker til beskyttelse mod hudkontakt og derefter potentiel hånd-til-mund smitte.

For at mindske en eventuel risiko for smitte gennem støv kan du f.eks. flå nedlagt fjervildt i stedet for at plukke det, da det giver mindre støv. Alternativt kan nedlagt fjerkræet bestøves med vand, skoldes eller vokses før evt. plukning. Ved udendørs håndtering af fjervildt vil der være en mindre støvkoncentration. Hvis det støver meget, kan/bør du anvende en maske til opfangning af støv.

Når du udtager indvoldene fra nedlagt fjervildt, skal du vaske hænder grundigt med sæbe. Vær opmærksom på risikoen for hånd-til-mund-smitte. Indvolde med mere kan smides ud i en plasticpose med dagrenovationen.

Du kan eventuelt bruge sikkerhedsbriller, hvis der er risiko for stænk og sprøjt, eller hvis du vil være sikker på ikke at komme til at gnide dig i øjnene.

Ligeledes kan beskyttelsesdragter anbefales for at eliminere risikoen for virusoverføring til huden, tøjet eller andre steder på kroppen som derefter kan udsætte dig for hånd-til-mund smitte ved kontakt med kontamineret beklædning.

Se herunder et udvalg af vores anbefalede professionelt beskyttelsesudstyr og værnemidler til håndtering af fjerkræ og beskyttelse mod fugleinfluenza.

# Arbejdsmiljø Beskyttelsesdragter Åndedrætsværn

Artikler

Lær mere om PPE og abonner på vores artikler her.

Del dette indlæg

Vedligeholdelse af udstyr
Hvad vil det sige at vedligeholde sit PPE?
app-image

To install this Web App in your iPhone/iPad press pwa-icon and then Add to Home Screen.

Sikkerhed for alle

Hold dig sikkert opdateret med seneste nyheder og viden indenfor PPE og arbejdsmiljø