Nanopartikler spredes i kroppen
Små mængder af titaniumdioxid (TiO2) nanopartikler trænger via lungerne på mus ud i blodkarrene og ophobes bl.a. i lever og hjerte. Samtidig påvirkes den måde, gener og proteiner reguleres og dannes i både lever og hjerte.
Kort om kulstofbaserede nanomaterialer
Carbon black er en af de mest almindelige og oftest anvendte typer af nanomaterialer overhovedet.
Den anvendes bl.a. som sort farvestof i trykssværte, plastik og gummi.
Kulstofnanorør er en anden type nanomateriale, som har potentiale til at blive anvendt i langt flere almindelige produkter og materialer. Nanorør består af et enkelt lag grafit, der er rullet sammen til et rør. Kulstofnanorør kan bl.a. anvendes i elektronisk udstyr som f.eks. din mobiltelefon, enheder til lagring af energi som f.eks. batterier, produkter til sundhedspleje og i mange kompositmaterialer.
Derfor er nanopartikler almindeligt i vores hverdag, men dog ikke mindre farligt, påpeger ny forskning.
Forskere fra det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA) og fra Health Canada har undersøgt forekomsten af titaniumdioxid nanopartikler i blod og væv hos mus, efter at de har fået partikler ned i lungerne.
Samtidig har forskerne også undersøgt, om tilstedeværelsen af nanopartikler udløser en systemisk reaktion i lever og hjerte hos musene - dvs. om der sker en ændring af, hvilke gener og proteiner der blev aktiveret i lever og hjerte som følge af påvirkningen med nanopartikler.
Nanopartikler i lever og hjerte
Resultaterne viser, at en lille andel af de nanopartikler, som musene fik ned i lungerne, trængte ind i blodbanen og blev transporteret rundt til musens indre organer.
- Vi fandt titaniumdioxid nanopartikler både i musenes lever og hjerte, selv i de mus, som fik den mindste dosis nanopartikler, siger Ulla Vogel, professor i nanosikkerhed og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed på NFA.
Leveren indeholdt en større mængde nanopartikler sammenlignet med hjertet, mens udtrykket af gener i begge organer blev påvirket af udsættelsen for nanopartiklerne både 1 og 28 dage efter dosering. Udtrykket af gener og proteiner i hjertet havde ændret sig meget 24 timer efter, at musen havde fået nanopartikler ned i lungerne.
Langvarig effekt
Denne undersøgelse viser den akutte effekt på lever og hjerte fra mus, der er blevet udsat for nanopartikler. Men undersøgelsen viser også, at der er en langvarig effekt af den akutte påvirkning.
- Vi kunne genfinde partiklerne i lever og hjerte op til 28 dage efter, at musene fik dem ned i lungerne. Det var også tilfældet for en lille dosis af partikler. Vi kunne også se ændringer i genudtrykket 28 dage efter dosering. Det viser, at det giver relativt langvarige effekter, når mus bliver udsat for titaniumdioxid nanopartikler, forklarer Ulla Vogel.
- Ovenstående artikel blev også bragt i magasinet Arbejdsmiljø nr. 12, 2015.
and then Add to Home Screen.