Støv er mere end bare lidt skidt
Alle ved hvordan det føles at få støv i næsen. Det er irriterende, man nyser tit, og får nogle heftige bussemænd. Det er de store støvkorn din næse fanger. Hvad du måske ikke lige mærker du får i dig, er de små støvkorn. De kan trænge dybt ned i lungernes mindste forgreninger (alveolerne) sammen med den luft du indånder. Det er dem der kan få dig til at hoste længe efter støvet er væk.
Eller hvad med støv der lægger sig på din hud og efter noget tid klør? Du kender det sikkert godt. Men vidste du at dette støv kan giver kronisk eksem?
Vi vil her opridse nogle af de mest kendte former for arbejdsskader, og beskrive hvordan du beskytter dig selv imod dem ved hjælp af PPE (personlige værnemidler).
3 MYTER OM STØV
MYTE 1: Når man arbejder udendørs, er støv ikke et problem
FAKTA: Man skal altid beskytte sig mod støv. Også selvom man er udendørs når man arbejder med det der støver. Støvet bliver ikke hængende i luften, ligesom man når man arbejder indendørs. Men du kan stadig indånde det men du arbejder. Derfor er det vigtigt at du også udendørs vælger de mindst støvende arbejdsmetoder, og bruge sug på maskiner. Og udendørs skal den person, der udfører det støvende arbejde, også bruge åndedrætsværn, hvis det er nødvendigt.
MYTE 2: En lille smule støv er ikke farligt
FAKTA: På fx byggepladser bliver man ofte udsat for flere forskellige typer støv. Kvartsstøv, asbeststøv og træstøv er nogle af de kræftfremkaldende stoffer, som du altid skal forsøge at undgå. For disse typer støv er der nemlig ingen nedre grænse for hvor lidt der skal til før de er helbredsskadende. Ny forskning viser også, at selv lave koncentrationer af støv kan øge risikoen for hjertekarsygdom.
Så der er mange gode grunde til at forebygge at du bliver udsat for støv.
MYTE 3: Man kan se, hvis der er for meget støv i luften
FAKTA: Støv kan godt være et problem, selvom det ikke kan ses. Særligt det fine støv kan hænge i luften rigtig lang tid efter, at det støvende arbejde er afsluttet. Det fine støv kan nå længst ned i lungerne, derfor er det vigtigt, at luften renses med udluftning eller luftrenser.
Kilde: https://arbejdsmiljoe.dk/tema-stoev/hold-stoevet-ude-af-lungerne-det-virker (nov. 2022)
Støv er ikke bare støv
Man definerer støv som små faste partikler med en diameter under 0,5 mm. Og der er egentligt ikke nogen nedre grænse for hvor små støvpartikler du kan risikere at blive udsat for indenfor nogen erhverv. Nogen af de farligste støvpartiker er de mindste og her taler vi om 100-dele af en µ (my). De senere år er man også blevet opmærksom på nano-partikler. Nano er en enhed som beskriver en millionde-del af, i dette tilfælde, en mm. Disse partikler er så små at de kan trænge langt ned i lungerne og den vej ind i blodbanen.
Hvis du vil læse mere om faren ved nanopartikler kan du læse væres artikel: Nanopartikler: EN USYNLIG FARE
Støv kan stamme fra mange forskellige kilder, og er et kendt problem indenfor mange forskellige typer erhverv. Generelt kan man inddele disse kilder i to hovergrupper: mineralsk støv og organisk (biologisk) støv.
Gennem tiden har man kendt til mange sygdomme som er relateret til støv, og nogen hævder endda at stenlunger er den ældste form for arbejdsskade, da det er beskrevet helt tilbage i romertiden, og kvartsstøv er uløseligt forbundet med alle former for byggeri og stenbrud.
Tre støvklasser beskriver risikoen ved støvet
Når vi snakker arbejdsmiljø inddeles støv i tre klasser alt efter hvor sundhedsskadeligt det er. Der er en stor sammenhæng mellem støvpartiklernes størrelse og hvilken støvklasse de tilhører. Som tommelfingerregel kan man sige at jo mindre partiklerne er, jo farligere er de. Og jo farligere de er, jo mindre kan du se og mærke dem. Klasserne er navngivet:
Støvklasse L (lav risiko)
"Almindeligt støv" så som jordstøv og husstøv.
Er ufarligt i mindre mængder, kan forværre eksisterende astma og allergi.
Støvklasse M (mellem risiko)
Støvtyper som træstøv og støv fra byggematerialer (fra fx beton, cement, gips, spartelmasse, maling og lak, samt støv fra sand og grus (kvartsholdige materialer- det såkaldte silicastøv)).
Er sundhedsskadelig, kan give KOL, astma, stenlunger etc.
Støvklasse H (høj risiko)
Støvtyper som indeholder asbest, bly, bitumen og skimmelsporer. Disse partikler er så små, at de når ud den yderste forgrening af lungerne (alveolerne) og endda kan penetrere den meget tynde cellevæg mellem alveolerne og det omkringliggende væv.
Er kræftfremkaldende, kan give lungehindekræft og nyere forskning peger på at de også kan give hjertekar sygdomme.
Ikke alle støv sygdomme behøver at være kroniske
Mange af de arbejdsskader der forvoldes af støv er kroniske. Men fra nogen brancher kender man også til en akut og oftest forbigående lidelse skabt af indåndet organisk (biologisk) støv. Alle former for organisk støv kan indeholde sundhedsskadelige mikroorganismer. I store mængder kan de påvirke helbredet og give en lidelse der hedder:
ODTS (Organic Dust Toxic Syndrome = Organisk Støv Toksisk Syndrom)
Også kendt som Toksisk alveolitis
Symptomerne er influenzalignende (feber, kulderystelser, hoste, åndenød, smerter, hovedpine, træthed) og opstår typisk 4-12 timer efter man har været udsat for støvet. Symptomerne forsvinder som regel igen efter 12-24 timer. Oplever man et tilfælde af ODTS er det vigtigt at man i fremtiden beskytter sig imod støvkilden, da man derved oftest kan undgå langtidsfølger. Man har gennem tiden kendt denne lidelse indenfor flere brancher hvor den går under navne som Landmandslunge (træ, flis halm mv.), Ostearbejderlunge (muggen ost, skimmelost) og Spinderifeber (endotoksiner fra bakterier i bomuld, hør og hamp).
Hvis man fortsætter med at være udsat for disse støvkilder og ikke bruger åndedrætsværn, vil man udvikle lungefibrose, en alvorlig kronisk lungesygdom som skyldes arvæv i lungerne og giver generel funktionsnedsættelse fordi man har svært ved at få luft.
Har du KOL, astma og/eller allergi, er du særlig følsom for støv
Lider du af disse kroniske sygdomme, skal du være ekstra påpasselig når du arbejder i støvede omgivelser. Dine luftveje vil ofte reagere hurtigere og mere voldsomt end hvad andre mennesker oplever. Og disse reaktioner kan øge dit behov for medicinering, og på sigt gøre din kroniske sygdom værre så den når et punkt hvor den bliver invaliderende. Derfor er det en god ide at være meget omhyggelig med brugen af den korrekte type åndedrætsværn.
Du skal også være opmærksom på at du er mere udsat for udvikle irritativt håndeksem. Hvilket over tid kan udvikle sig allergisk kontakteksem. Dette kan være en ligeså invaliderende arbejdsskade som lungefibrose.
Og husk - selvom du ikke lider af disse sygdomme, kan de udvikle sig, hvis du ikke beskytter dine lunger og især hænder med korrekt åndedrætsværn og håndværn, når du arbejder i støvede miljøer.
Nedenfor vil vi kigge lidt nærmere på nogen af de mest almindelige former for støv og de sundhedsrisici de kan skabe i et arbejdsmiljø.
Hvilke typer støv møder du på din arbejdsplads?
Nogle faggrupper er mere udsat for skader på luftvejene end andre. Men der er også forskelle på de forskellige typer støv og de arbejdsskader man kan få fra dem hvis ikke man bruger korrekt PPE.
HVEM ER ISÆR UDSAT FOR STØV OG PARTIKLER PÅ JOBBET?
Landbrug, skovbrug og fiskeri: her rapporterer hver anden lønmodtager, at de er i kontakt med biologisk materiale eller organisk støv i en fjerdedel af arbejdstiden eller mere.
Opførelse og nedrivning af byggeri, Færdiggørelse af byggeri og Transportmidler: her er det hyppigt forekommende at lønmodtagere, kan se eller lugte støv fra mineraler eller metaller. Ca. 40 til 45 % rapporterer, at de er udsat i en fjerdedel af arbejdstiden eller mere.
Restauranter og barer, Anlægsarbejde og Transport af passagerer: her kan en ud af fire lønmodtagere se eller lugte gasser, dampe eller røg i en fjerdedel af arbejdstiden eller mere.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’
Kvartsstøv / byggestøv - mineralsk støv
Mange typer byggematerialer er lavet af sand, ler, granit, flint, kvartsmel og lign. Fælles for dem alle er at de indeholder kvarts, som er krystallinsk siliciumdioxid. Når man bearbejder disse materialer bliver der dannet kvartsstøv, som også kaldes betonstøv. Denne type støv vil du også opleve hvis du arbejder med sandblæsning. En del af dette kvartsstøv består af så små partikler at du kan indånde dem langt ned i de mindste del af lungerne. Når først de når her ned bliver de ikke udskilt igen men ligger og irriterer lungerne. Dette øger risikoen for stenlunger (silikose), KOL og lungekræft. Cement støv har alle de samme egenskaber som betonstøv / kvartsstøv / silikastøv, men derudover er den ætsende (basisk) når den kommer i kontakt med vand. Derfor er den også en kraftig irritant for huden i både tør og våd form, og kan på sigt give eksem.
Asbeststøv - mineralsk støv
Gennem historien har man brugt asbest fibre til mange forskellige formål pga. deres gode egenskaber. Asbest er et naturlig mineral der findes i flere forskellige varianter, og udvindes i miner. Asbest kommer som fibre, der kan være fra 30 cm og helt ned til µ lange. Og fordi de kan være så mikroskopiske små, bliver de farlige at indånde, og meget kræftfremkaldende. Kræften er dog længe om at udvikle sig, så det er ikke ualmindeligt at der kan gå 30-40 år efter man har været udsat for asbeststøv, før man får kræft. Inden da har man som regel udviklet asbestose. For asbeststøv ophober sig i lungerne ligesom fx silicastøv, og kan ikke fjernes igen. Asbestose viser sig typisk først 10-20 år efter, man blev udsat for asbeststøv.
Du kan læse mere om at arbejde med asbest i vores artikel: Asbestarbejde: sådan beskytter du dig imod asbest
Træstøv - organisk støv
Astma forårsaget af træstøv fra visse typer træsorter er velkendt. Fx fra støv fra hårde træsorter som den eksotiske ibenholt, og fra træsorter som kæmpe-thuja, fyr og eg der alle vokser på vores breddegrader. Der er også stærke indikationer for en sammenhæng mellem alle former for træstøv og lidelser som rhinitis, astma, kronisk bronkitis, og fald i lungefunktion.
Håndterer man ofte vådt træstøv, vil man blive udsat for skimmelsvampesporer som kan forårsage allergisk alveolitis (en allergisk reaktion i de alleryderste forgreninger af lungerne - alveolerne).
Medarbejdere der gennem mange år har været udsat for træstøv på maskin- og møbelsnedkerier, betragtes også som i risko for at udvikle kræft i næse og bihuler.
Træstøv kan også give hudproblemer ved gentagende og langvarig kontakt. du kan fx udvikle både allergisk og toksisk eksem. I den mindre almindelige ende af hudlidelser, kan du opleve kontakt nældefeber og fototoksisk eksem.
Nedrivningsstøv - mineralsk, organisk og/eller kemisk støv
Ved nedrivningsarbejde bliver man også udsat for kvartsstøv / byggestøv, måske træstøv, men også en langrække andre kræftfremkaldende stoffer som asbest, bly, PCB, kviksølv, syntetiske mineralfibre og svampesporer. Den største problemstilling for en nedrivningsarbejder er, at man sjældent ved hvilke materialer, og i hvilke mængder og kombinationer man støder på. Jo ældre bygningen er, jo flere ukendte bliver man udsat for. Derfor kan det være svært at vide hvilken PPE man skal bruge.
Historisk støv - mineralsk, organisk og/eller kemisk støv
Denne type støv er tit overset ud fra et arbejdsmiljø synspunkt. Det kan defineres som støv der henligger i områder / på overflader hvor der ikke har været aktivitet gennem længere tid. Typisk støder man på historisk støv på i forbindelse med
tag / lofter (fx undertag, tagrum, loftsrum , isolering, nedhængte lofter)
vægge (fx murstensvægge, hulmur, bag facadebeklædning)
teknikrum (fx ingeniørgange, elskabe, installationer)
gulve (fx under strøgulve, krybekædre)
Og du kan sikkert føje mange andre steder til.
Ligesom med byggestøv kender man ikke indholdet i støvet. Det kan indeholde mange forskellige sundhedsskadelige stoffer mineralske (eks. kvarts og asbest), kemiske (fx PCB, asbest og tungmetaller) og biologiske (fx skimmel, bakterier/vira og ekstrementer fra skadedyr).
Kan du ikke undgå støv, brug åndedrætsværn
Som indenfor alle andre områder af arbejdsmiljøbeskyttelse, skal arbejdsgiveren altid sørge for kollektive løsninger for at forebygge støvproblemer på arbejdspladsen. Det kan fx være udsugningsanlæg, tilrettelæggelse af arbejdsgange, oprydning mv. Men det er sjælden nok, hvorfor medarbejdere må bruge PPE, som fx åndedrætsværn. Hvilket du åndedrætsværn du skal vælge er afhængig af mange faktorer, ikke mindst hvilke type støv udsættes du for, og over hvor lang tid. Du kan læse meget mere om valg af åndedrætsværn i vores artikel: Åndedrætsværn - forstå at vælge det rette.
Støv på byggepladser
Arbejdstilsynet har fokus på støv på byggepladser, for som de skriver på deres hjemmeside:
"I årets første fem måneder har Arbejdstilsynet givet mere end 500 strakspåbud til bygge- og anlægsvirksomheder, som ikke har beskyttet medarbejderne tilstrækkeligt på kemiområdet. Størstedelen af strakspåbuddene skyldes støv."
Kilde: www.at.dk/støv (september 2022)
Lav og hav en støvplan
På mange bygge- og anlægsarbejdspladser er man begyndt at udarbejde støvplaner. De indgår som del af projekternes PSS - Plan for Sikkerhed og Sundhed. På den måde bliver det mere end blot en plan. Det bliver en integreret del af de regler og rammer der gælder på byggepladsen.
Støvplanerne plejer at have to primære dele:
Udsugning: fjern støvet ved kilden med fx et processsug.
Støvsugning og oprydning: opsaml og fjern det støv der måtte opstå og hold arbejdspladsen ren.
Især den sidste del - støvsugning og oprydning - er ofte et element som kræver meget opfølgning fra arbejdsmiljøkoordinatoren og byggeledelsen, da det let bliver glemt eller kommer til at skride. Især når forskellige fagområder overtager arbejdspladsen efter hinanden, oplever men en tendens til at, dem der overtager en beskidt, støvet og rodet arbejdsplads selv sætter barren lidt lavere.
Og det er her støv planen er handy. For den fortæller typiske hvornår, hvem og hvordan man skal fjerne og minimere støvet.
and then Add to Home Screen.