Lukkede rum

Introduktion til lukkede rum

At arbejde og opholde sig i lukkede rum er en bekymring der er globalt, da omkring 200 mennesker hvert eneste år, verden over, dør som følge af ulykker i lukkede rum. Man betegner et lukket rum som et sted der er lukket af, dog er det ikke altid tilfældet at stedet er lukket helt af, og hvor der kan ske store skader fra farlige stoffer eller andre forhold i rummet eller nærheden, som for eksempel manglen på ilt. Da man kategorisere lukkede rum som meget farlige, er det vigtigt at huske på at arbejde sådanne steder skal være den eneste og sidste mulighed for at kunne udføre arbejdet.

Farer i et lukket rum

Når man skal identificere de farer der kan opstå i et lukket rum, er der flere forskellige faktorer der spiller ind. Fejlene ved at identificere eller vurdere disse farer forkert, kan ende med langt større alvorlige konsekvenser end faren i sig selv. Der kan dog være lukkede rum hvor man altid vil vurdere forholdene som værende ekstremt farlige og i andre tilfælde vil kombinationen af sjældne omstændigheder vurderes som værende livstruende. På baggrund, af denne variation og uforudsigelighed ved at opholde sig og arbejde i lukkede rum, skal den proces der foretages i forbindelse med identificeringen og vurderingen af forholdene i de lukkede rum, altid tages alvorligt og udføres præcist.

Ved arbejde i lukkede rum kan man risikere at blive udsat for skadelige dampe, begrænsede iltniveauer eller ekstrem varme i forbindelse med risikoen for brand. Oversvømmelse og drukning, samt kvælning fra støv, korn eller andet er også farer der kan være ved arbejde i lukkede rum.

Hvad skal man gøre?

For så vidt muligt bør arbejde i lukkede rum undgås og kun være en sidste udvej hvis intet andet kan lade så gøre. Er man dog tvunget til at udføre et stykke arbejde i et lukket rum, er det vigtigt at alle risiciene bliver vurderet og at man får overvejet hvordan man vil styre disse risici. Et eksempel på dette kunne være:

Hvis det lukkede rum man skal arbejde i indeholder skadelige dampe, skal der overvejes hvordan man kan få dem ventileret eller fjernet. Er der en risiko for at der kan strømme væsker eller gasser ind i rummet, skal man har vurderet om ventilerne kan låses og lukkes helt af.

Er iltniveauet kritisk lavt, skal man sørge for at rummet enten er ventileret igennem eller at man bære åndedrætsværn inden man begiver sig ind i rummet..

Sørg dog altid for at have de rette nød ordninger ved hånden, i tilfælde af ulykker og for at kunne forebygge disse.

Arbejder man sammen med kollegaer der skal arbejde i lukkede rum, er det vigtigt at spørge sig selv om dette:

• Hvordan ved du at de er okay og ikke er blevet dårlige/besvimet på grund af dampe?

• Skulle uheldet være ude, hvordan vil du så få dem ud?

• Man kan og skal ikke stole blindt på beredskabstjenesten, da denne kan være for længe om at rykke ud til en ulykke. Man skal derfor selv kunne hjælpe en nødstedt kollega ud, hvis det kan gøres uden fare for en selv.

Normale CSE gas niveauer

At arbejde i lukkede rum, stiller ikke kun krav til sikkerheden i rummet, men også til den personlige viden om de ting der kan udgøre en stor fare ved at arbejde i rummet. At kunne kende niveauet af ilt og brændbare gasser er afgørende for alle der skal ind i et lukket rum. En sikker overvågning af kulilte og svovlbrinte gas niveauer er en fælles bekymring som alle burde deltage i at få gjort ordentligt.

Ilt

Det mindste sikre niveau af ilt i et lukket rum er 19,5%, mens det maksimale sikre niveau ligger på 23,5%, ifølge OSHA.

Den største dødsårsag i lukkede rum, stammer fra lave iltniveauer som ikke er blevet målt ordentligt. En nøjagtig ilt niveau måling er afgørende i lukkede rum for at undgå dødsfald og ulykker. Et for lavt ilt niveau kan resultere i nedsat dømmekraft og koordination, samt kvalme, opkastninger og tab af bevidsthed.

Dog er det ikke kun et lavt ilt niveau der er risikabelt i lukkede rum, overstiger iltniveauet 23,5% bliver rummet for oxygenholdigt og man risikere at antænde brændbare gasser. 

Brændbare gasser

Gasser kan kun forbrændes hvis iltmængden er rigtig i forhold til den gasart der befinder sig i rummet. Der er dog to niveauer af gas man skal være opmærksom på når man måler brændbare gasser:

Den nedre eksplosionsgrænse: Denne grænse beskriver den laveste koncentration af en gas i luften, der kan antænde, forbrænde eller producere en flamme hvis den kommer i kontakt med en antændelseskilde.

Den øvre eksplosionsgrænse: Denne grænse beskriver den højeste koncentration af en gas i luften, der kan antænde, forbrænde eller producere en flamme hvis den kommer i kontakt med en antændelseskilde.

Skulle koncentrationen af gas i luften være under den nedre eksplosionsgrænse vil den ikke kunne antænde og vil forlade det lukkede rum, som derfor anses som sikkert. Skulle gaskoncentrationen være over den øvre eksplosionsgrænse er gassen for rig, hvilket betyder at der ikke er ilt nok i luften til at kunne antænde den.

Kulilte og svovlbrinte

En multi gas detektor er ofte konfigureret til at kunne overvåge både kulilte og svovlbrinte. Disse to gasser er også de mest almindelige at finde i lukkede rum.

Begge gasser er ekstremt farlige og giftige, man skal som arbejder i et lukket rum derfor være meget opmærksom på disse to gasser.

Vigtigheden af uddannelse og træning

Lige meget hvilken gasdetektor du vælger bruge til dit arbejde i lukkede rum, er det dog altafgørende at dit personale er uddannet og trænet rigtigt, for at opretholde en høj sikkerhed på stedet. Arbejdstageren skal være udrustet til at forstå fuldt ud hvilke fare de kan støde på.

60% af dødsfald i lukkede rum, sker når utrænede personer prøver at redde en nødstedt person i et lukket rum. Når personer er utrænet kender de ikke til de fare der kan være og som kan have udløst den reaktion der gør at en er nødt til at reddes ud af rummet. Det er derfor yderst vigtigt at påpege hvor essentielt uddannelse og træning af personalet er, for at kunne undgå både ulykker og dødsfald. Man bør dog ikke begrænse uddannelsen og træningen til de medarbejdere som arbejder i lukkede rum, alle medarbejdere burde få en oplæring i hvordan det hele fungere så de kan være rustet til en nødsituation

Når man udføre træningen bør man få indarbejdet egenskaberne af forskellige gasser, og hvordan de kan opføre sig, alt efter hvilket rum de befinder sig i, og specielt når det kommer til lukkede rum. At få en forståelse for at forskellige sensorteknologier er ideelle under forskellige forhold, og hvordan man får redskaberne til at kunne vælge den gasdetektor der passer bedst til ens opgave, er yderst vigtigt.

Grænseværdier for eksponering af giftige gasser og alarmniveauer

I industrier hvor arbejderne befinder sig i områder med begrænset plads, vil de tit blive udsat for en gas eksponering, hvor atmosfæren ikke kan kontrolleres, og hvor alarmering med et tidsvægtet gennemsnit (TWA-værdier) vil være uhensigtsmæssigt. Man skal huske at mens den bærbare gasdetektor måler og alarmere ved et tidsvægtet gennemsnit, er øjeblikkelige alarmer inkluderet for at kunne give en advarsel om eksponering for farlige gaskoncentrationer, tidligt.

Du skal dog selv kunne udføre en risikovurdering for at sikre at din alarm er indstillet til de passende niveauer og er i overensstemmelse med den lokale og nationale lovgivning og praksis.

Regler og gode råd ved arbejde i lukkede rum, brønde, krybekældre, loft- og skunkrum

Lukkede rum og brønde

Inden man påbegynder at arbejde i lukkede rum eller brønde, sørg da altid for at forebygge ulykker der kan ske ved kvælning, forgiftning, med mere.

Ved arbejde følgende steder, bedes man være særlig opmærksom:

• Brønde

• Pumpehuse

• Tunneler

• Rørledninger

• Siloer

• Skakte og lignende steder.

Har man en ung under 18 år ansat, skal man huske på at denne person ikke må arbejde i lukkede rum, brønde, ledninger og andet, hvis der er eksplosionsfare eller en risiko for kvælning.

Meget af arbejdet i lukkede rum vil blive betegnet som særligt farligt arbejde, og indebære at arbejdsgiveren altid får udarbejdet en skriftlig vurdering, hvor der tages højde for alle de risici der forefindes, samt kommer med foranstaltninger for at forebygge og undgå ulykker.

Skulle man stå i en situation hvor der bliver beskæftiget personer fra flere forskellige arbejdsgivere, er det op til bygherren at få lavet en Plan for Sikkerhed og Sundhed, også kaldet en PPS, for det arbejde der skal foretages.

Brøndarbejde

Skal arbejdet foregå i en kloak eller et spildevandsanlæg, skal der som udgangspunkt altid være 2 vagtmænd, som befinder sig over den person som udføre arbejdet. Disse 2 vagtmænd skal hele tiden kunne være i kontakt med den eller de personer der arbejder i brønden.

Inden arbejdet dog kan gå i gang kan denne tjekliste være et godt udgangspunkt:

• Alle brøndsider og tilhørende lejdere mm. skal kontrolleres for om de er intakte

• Forefindes der skader skal disse udbedres først

• Sørg for at brønden er udluftet effektivt, dette kan eventuelt gøres ved at indblæse frisk luft om nødvendigt

• Foretag en måling af luften i brønden, om den er ren og iltholdigt nok, inden en nedfiring. Denne måling skal foretages flere gange under arbejdet

• Sørg også for at få målt for iltindhold, svovlbrinte og eksplosionsfarlige stoffer

• Uanset hvem der arbejder i brønden, skal denne person kunne reddes op. Brug af løftesele, line og trebenet spil bør altid være prioriteret

• Alle ansatte skal være oplært i brug af diverse redningsudstyr og nødsituationer

Skal arbejdet foregå i en brønd hvor man ikke kan udlufte den forsvarligt, skal gældende regler overholdes:

• Brug af egnet åndedrætsværn der er luftforsynet

• Alt værktøj, belysning, redskaber og tøj skal kunne være sikret mod gnister

• Vagtmanden skal kunne blive udstyret med en ekstra luftforsynet åndedrætsværn

Er der den mindste risiko for eksplosionsfare, er alt tobaksrygning og åben ild, forbudt ved, i og omkring brønden.

Foregår arbejdet ved andet brøndarbejde end i en kloak og spildevandsanlæg, skal der hver gang foretages en konkret risikovurdering, og der kan foretages nogle af de foranstaltninger der også foretages som ved nedgang i kloakbrønde. Dette kunne for eksempel være grundig udluftning eller andet der sikre mod dampe fra jordforurening, manglende ilt med mere.

Når der arbejdes i sådanne brønde, skal der også være redningsmulighed for de personer der befinder sig dernede. Dette vil kunne gøres med brug af et egnet hejseværk, hejseline og sele, sådan at personen vil kunne blive hejst op af brønden skulle der ske et uheld eller anden uforudset hændelse. Dette betyder at der mindst skal være én vagtmand.

Løftesele

Sker der ulykker eller uforudsete hændelser, der gør at personen der befinder sig nede i brønden kommer til skade eller bliver bevidstløs, på grund af gas eller for lidt ilt, skal denne person kunne redes op. Oftest vil den eneste rednings mulighed for at få personen op ad brønden, være en line der er fastgjort til en løftesele.

Er personen blevet bevidstløs, vil det ikke være muligt at trække denne person op ved håndkraft. Her vil det være en nødvendighed med et egnet hejseværk, der er monteret over brønden.

Har man et køretøj med et mekanisk spil, vil denne også kunne være egnet til at hive personen op ad brønden, så længe at man kan placere køretøjet tæt nok på brønden. Placeringen af køretøjet skal ske inden at nogen begiver sig ned i brønden. Spillet på køretøjet skal derudover også kunne betjenes manuelt, hvis man er uheldig og det mekaniske træk går i stykker.

Det er vigtigt at man oplære den valgte vagtmand, så han ved hvordan han bruger redningsudstyret rigtigt, og ved hvordan han hurtigst og nemmeste tilkalder hjælp. Vedkommende skal også have en mulighed for at kunne tilkalde hjælp via telefon eller radio.

Særligt ved kloakarbejde

Skal arbejdet foregå i en kloak, er der særlige regler der gælder her. Medarbejderen skal være oplært og have viden og instruktion om det at arbejde i kloakker. Brug en medarbejde det meste af sin dag med arbejde i en kloak, skal denne være vaccineret efter Arbejdstilsynets krav og forskrifter.

Under arbejdet er det vigtigt at man ofte og løbende, måler for iltindhold, svovlbrinte og eksplosionsfarlige stoffer, og at man huske at tage de forholdsregler der gør så gældende.

Uanset hvad arbejdet går ud på, skal man bruge egnet arbejdstøj. Skulle man ende i en situation hvor ens arbejdstøj bliver vådt, skal man have mulighed for at kunne skifte sit tøj til andet rent og tørt arbejdstøj.

Der er regler for separat bad og omklædning, at man husker at adskille sit arbejdstøj og gangtøj, samt går i bad straks efter arbejdets ophør.

Personlig hygiejne

Husk altid at vaske dine hænder både før og efter toiletbesøg, samt før spisning, for at undgå smitte med diverse bakterier. Gå også straks i bad når arbejdet er ophørt.

Bær forskellige tøj til arbejdet og pause. Spis ikke med det samme tøj, som du arbejder i.

Ledninger 

Ved arbejde i rørledninger, må disse ikke være under 1,2 meter i diameter, medmindre man har fået dispensation fra Arbejdstilsynet. Sådan en dispensation gives dog kun i ekstraordinære tilfælde, og man ville have brug for at kunne lave en lang række specielle foranstaltninger. Det er blandt andet et krav at der foreligger en nøje detaljeret plan med alle disse foranstaltninger, som viser hvordan man vil imødegå alle sikkerheds og sundhedsrisici ved det pågældende arbejde.

Skulle der opstå en katastrofe under arbejdet, kan man, hvis det er tvingende nødvendigt, fravige de særlige foranstaltninger. Arbejdsmiljøorganisationen bør have opstillet retningslinjer og procedurer til håndtering af dette, og bør efterfølgende altid lave en evaluering.

I disse nødsituationer vil det være nødvendigt at bruge en krydssele med ankelbinding, for at kunne få personen ud af ledningen. 

Er vagtmanden sådan stillet at vedkommende ikke kan holde kontakt med personerne i ledningen eller brønden, skal der indsættes en mellempost, som skal opholde sig mellem arbejdsstedet og vagtmanden for at kunne opretholde en kommunikation med begge.

Fjernvarmeanlæg

Arbejder man i et fjernvarmeanlæg, skal man udover at følge de almindelige regler for arbejde i brønde, ledninger og lukkede rum, også forebygge mod risikoen for skoldning.

Foregår arbejdet i temperaturer over hvad der er normalt, skal de ansatte have konstant adgang til koldt drikkevand.

Det er vigtigt at man husker at arbejde i trange rum er anstrengende, ikke kun fysisk men også psykisk. Det er derfor vigtigt at man husker at veksle mellem de forskellige arbejdsopgaver, holde sine pauser og samtidig at man begrænser arbejdstiden mest muligt.

Krybekældre, loft- og skunkrum

Når det kommer til arbejde i trange rum som krybekældre, loft- og skunkrum, kan man opdele disse i to grupper.

1. Indebærer installationsarbejde i nybyggeri, herunder findes også større ombygninger og renoveringer

2. Indebærer reparation og vedligeholdelse af installationer i eksisterende bebyggelse

Uanset om det gælder installationsarbejde eller reparation, vil medarbejderen blive udsat for ergonomiske belastninger i hele kroppen.

Arbejde disse steder, forudsætter oftest dårlige stillinger hvor man skal kravle eller krybe, og til tider også over forskellige forhindringer, som for eksempel installationer i forskellige højder.

Arbejdsulykker disse steder, er derfor meget større end andre. Man vil tit opleve knæskader ved sådant arbejde, samt psykiske skader.

Det kan blive en nødvendighed at supplere arbejdspladsvurderingen med en opdateret beskrivelse af de forhold, samt adgangsforhold og flugtveje, der forefindes på arbejdsstedet.

Det kan være en god idé og til tider en nødvendighed, at lave en beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplan. Denne skal indeholde hvordan man forholder sig og hvilke tiltag der skal til ved evakuering af tilskadekomne. Planen skal desuden godkendes af det lokale redningskorps.

Nybyggeri

Når det kommer til arbejde i nybyggeri, er alle problemerne allerede blevet løst. Det nye bygningsreglement siger nemlig at der skal være en passagehøjde på mindst 1,9 meter og en fri bredde på mindst 0,7 meter i krybekældre der indeholder installationer, som kræver en form for betjening, eftersyn eller vedligeholdelse.

Er det muligt at lave et aftageligt dæk, hvor man kan betjene installationerne, er det okay at etablere en krybekælder.

Eksisterende bygninger

Arbejde i eksisterende bygninger, gør at man som oftest ikke kan ændre på de trange rum. Her må man i stedet for, planlægge ens arbejde, så man mindsker de belastende arbejdsstillinger mest muligt.

Det kan man gøre ved at:

• Begrænse den daglige arbejdstid

• Sørge for at medarbejderen får ekstra pauser udover de normale spise og drikke pauser

• Der jævnligt er kontakt med personen der udføre arbejdet, så vedkommende ikke arbejder alene

• Optimere medarbejderens arbejdstøj og udstyr. Dette kunne blandt andet være egnet åndedrætsværn, knæbeskyttere, hjelm og bløde plader eller måtter at sidde eller ligge på under arbejdet

• Orienterings og arbejdsbelysningen køre på to forskellige grupper i eltavlen

• Man transportere værktøj og materialer i små vogne de steder hvor man kan komme til det

• Sørger for at udstyr til evakuering af tilskadekomne er til stede

• Holde afstanden mellem de forskellige adgangshuller på maks 15 m. Det kan være uundgåeligt at lave flere huller i den allerede eksisterende bygning. Adgangshullerne skal mindst være 60 x 80 cm store

• Gøre adgangsvejen til adgangshullet så bekvem som muligt, hvis dette ligger over eller under terræn

• Foretage en udførlig og omhyggelig rengøring af det sted der skal arbejdes inden arbejdet sættes i gang

Sørg så vidt det er muligt for at afstanden mellem arbejdsstedet og de udgange der er, er kortere placeret fra hinanden end maksimumsgrænsen. Dette gælder hvis der er en risiko for brand, eller damp, samt hvis der ligger rør der forhindre adgang til flugtvejene eller gør udsynet begrænset.

Har I brug for hjælp til at beregne den maksimale arbejdstid medarbejderen må have i en krybekælder dagligt, kan I bruge skemaet herunder.

En nødbelysning vil altid være obligatorisk ved arbejde i en krybekælder. Det kan være noget så simpelt som en lygte på batteri. Det vigtigste er at man har et lys som man kan bruge til at orientere sig med, ved et strømsvigt.

Støv og asbest

Skal arbejdet foregå i en kælder eller skunk, er der en øget risiko for at støvet fra isoleringsmaterialet indeholder sundhedsfarligt støv, eller rester fra byggematerialer som kan være sundhedsskadelige.

Bliver arbejdet udført i bygninger fra før 1990, vil der være en stor sandsynlighed for at man kommer i kontakt med byggematerialer, som indeholder asbest. Selv hvis der ikke gøres indgreb i for eksempel tagplader og rørisolering som indeholder asbest, kan dette stadig afgive støvpartikler der kan være sundhedsskadelige. 

Ved man på forhånd at arbejdsområdet indeholder asbest af en eller anden art, skal dette område være rengjort og eventuelt saneret, før man må påbegynde sit arbejdet. Det er vigtigt at denne rengøring eller sanering bliver udført af professionelle som har uddannelse i fjernelse af asbest.

Ved fugtskader i bygningen, skal man være påpasselig overfor biologisk aktivt støv, som for eksempel skimmelsvamp.

Er der meget støv, dyreekskrementer eller byggeaffald det pågældende arbejdssted, kan det kræve at man rydder op før man påbegynder et eventuelt arbejde.

Alt slags arbejde på loft, i skunke og krybekældre kræver yderst stor agtpågivenhed, og man skal altid planlægge sit arbejde grundigt inden begyndelsen. Brug altid de nødvendige værnemidler og hjælpemidler, inden arbejdet begynder.